standsmenneske, stillede sig maaske noget tvivlende ligeoverfor Mirakler og blev overhoved ikke nogensinde Dogmatiker.[1]
Men fra Holbergs Standpunkt er der et meget langt Skridt til den egentlige Vantro, og det er derfor ligesaa urigtigt, som det er frækt, naar den moderne Gudsfornegtelse vil indregistrere Holberg blandt sine Befordrere og Forløbere.
Man mærke sig f. Ex. Ytringer af ham som disse: „Man maa gjøre Forskjel mellem de Ting, som ere over Fornuften, og imellem dem, som ere imod de menneskelige almindelige Sandser,“ — „aandelige aabenbarede Ting, som gaa over Fornuften, maa vi tro, omendskjønt vi dem ikke begribe, thi saadanne Ting stride ikke imod vore Sandser, men vise alene, at menneskelig Fornuft haver sine Grændser.“ Mellem saadanne Ting nævner han udtrykkelig Læren saavel om Christi Manddoms Paatagelse, som om den hellige Trefoldighed.[2]
Man læse videre: „Saasom jeg ofte med stor Bekymring haver efterforsket min Saligheds Sag, saa haver intet glædet mig mere end at udfinde retskafne Prøver
- ↑ Den for citerede Gjörwell, som fik Holberg at læse i en norsk Udhavn i Aaret 1750, skriver: Jag märkte, huru genom den flera fria och lättsinniga tankar i religionsmäl symgde sig in hos mig, besynnerligen af hans Moraliska Tankar, en bok full af skadeliga principer. Dette var början til naturalismus hos mig, och har jag altsedan ej varit i stånd at utrota detta onda utur mit hjerta, oaktadt jag i flera år rätt med alfvar arbetat herpå, utan religion och fritänkeri hafva altsedan hos mig omvexlat, dock, Gudi allena äran, altid med den förras seger. Då jag fått denna min andas första besmittelse af baron Holbergs skrifter, så må ingen förtryta på, at jag mot dem så ifrat i mina af trycket utgifna arbeten. (Samlingar till Skånska landskapens historia, III. 1875. S. 55).
- ↑ Se N. M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie, (1ste Udg.) IV. S. 753.
