tion i Danmark og Norge at kjøbe Bøger og min Herre den bedste Mand udi Trundhjem.“ o. s. v.[1]
Som bekjendt blev Holberg paa sine gamle Dage Baron. Der har været gjort en og anden Bemærkning om, at „den honette Ambitions“ Forfatter blev baroniseret, og det fortælles ogsaa, at en Kollega, Professor Møllmann, ikke kunde bare sig for at smile, da Universitetets Rektor første Gang tiltalte Holberg i Konsistoriet med et „illustrissime“, Adelens privilegerede Epithet, noget hvorover den nye Baron selv skal være bleven meget fornærmet. Vi skulle ikke videre dvæle ved dette, men det kan dog bemærkes, at man i Tydskland havde flere Exempler paa baroniserede Forfattere, saasom Pufendorf, Leibnitz og Wolf, af hvilke dog rigtignok ingen besad noget Baroni.
Men det gjorde derimod Holberg, thi hans Godser bleve 1747 formelig erigerede til „Baroniet Holberg“, og han var altsaa virkelig Lensbaron, Medlem af den høiere danske Adel. Sammenhængen hermed var følgende. Hvor stor Pris Holberg end satte paa jordisk Gods, en Kjærlighed, som maaske netop derfor var saa stærk, fordi han i sin Ungdom havde havt at kjæmpe med Fattigdom, var han dog ikke af dem, der glemte, at der tilsidst kommer en Tid, man selv ingen Nytte eller Glæde kan have af sin Rigdom. Han tænkte altsaa paa, hvorledes disse kunde stifte Gavn for det Offentlige, thi sine Slægtninge agtede han ikke at gjøre til Arvinger. Heller ikke betænkte han sit Fødeland Norge eller sin Fødeby Bergen,
- ↑ Til de interessante Oplysninger, som disse Breve give om Udbredelsen af Holbergs Skrifter i Norge, kan føies en Notits i Samlingar til Skånska landskapens historia, Ill. 1875. S. 54—57. Den bekjendte svenske Lærde C. Chr. Gjörwell kom 1750 hændelsesvis til at opholde sig en god Stund i en Udhavn mellem Arendal og Christianssand og bemærker, at Lodserne i Havnen havde „alle Baron Holbergs Comoedier og adskillige af hans andre Skrifter.“ Gjörwell læste dem da igjennem, deriblandt var „Moralske Tanker“.
