21
ikke mangle Friere. Men Suhm var ogsaa strax reisefærdig,[1] og de tre lærde Mænd droge da afsted over Frederikshald og Moss til Christiania og derfra efter en Afstikker til Drammen og Kongsberg videre til Throndhjem. Allerede den 29de Juli, altsaa ganske kort efter Ankomsten, var Sagen bragt i Orden og Suhm forlovet, men der blev dog gjort til Betingelse, at de unge Folk skulde blive boende i Throndhjem. Aaret efter holdt de Bryllup 19de April 1752.[2]
Det var dengang Skik, at en Rector tiltraadte sit Embede ved at holde en latinsk Tale, og Schønings Tale ved denne Leilighed er endnu bevaret i Haandskrift.[3] Han valgte et Emne, der vidnede om hans Studiers historiske Retning, idet han behandlede Videnskabelighedens Tilstand i Norge, særlig i det Nordenfjeldske, fra de ældste Tider af indtil de første Aarhundreder efter Christendommens Indførelse.[4] Efter at have berømmet den glimrende Oldtid gik han over til at beklage det paafølgende Forfald og den sørgelige Kjendsgjerning, at
- ↑ Suhm fortæller selv (Saml. Skr. IV, S. 363 flg.) denne Sag oprigtigt nok saaledes: „Aarsagen, hvi Suhm drog saa lang en Vei for at frie, var den Lyst, han havde til Studeringer, Frihed og Uafhængighed, hvilke gjorde det nødvendigt for ham at søge efter en rig Brud for at kunne undvære kgl. Tjeneste. Og at hans Tanker just faldt paa Throndhjem og paa Frøken Angell, dertil fik han Anledning ved sin Beslægtede, General Lieut. Frölich, som boede i Throndhjem.“
- ↑ Det Throndhjemske Videnskabsselskab besidder endnu fire eller fem af Datidens sædvanlige Lykønskningspoesier til dette Bryllup. I de fleste af dem forekommer det Ordspil, at Suhm heldigen havde anglet efter Frøken Angell.
- ↑ St. kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. No. 1631 fol.
- ↑ „Status eruditionis antiquissimae in Norvegia, speciatim in praefectura Nidrosiensi, a primis, qvantum investigari possunt, gentis nostrae incunabulis ad prima saecula usque Christiana“.
