Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

18

2den Juli 1751 bevilgedes en liden Sum hertil, idet Kongen udtalte, at det var ønskeligt at den franske Udgave blev ledsaget med et Kart. Oversættelsen blev ogsaa virkelig udført af I. B. Roche de la Parthenay, og Kartet blev stukket i Kobber af O. H. v. Lode, men ingen af Delene udkom, som det antages, fordi „Danske Selskab“ kort efter for en længere Tid kom til at indstille sin Virksomhed;[1] Men Schønings Arbeide vakte dog Opmærksomhed ogsaa udenfor Norden[2] og blev i 1771 af A. L. Schløsser i det Væsentlige optaget i „Allgemeine Weltgeschichte“.

Schøning befandt sig, da han i Juni 1751 undertegnede Fortalen til dette Skrift, endnu i Kjøbenhavn, men han var da allerede bleven udnævnt til et Embede i sit Fødeland, nemlig til sin Lærer Dass’s Eftermand som Throndhjems Skoles Rector. Hermed begynder et nyt Afsnit i hans Liv.

  1. E. C. Werlauff, Det Kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog i dets første Aarhundrede. Kbh. 1847. S. 65–67.
  2. (A. F. Büschings) Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften and Künste in den kgl. dänischen Reichen u. Ländern. III (Kopenh. u. Lpz. 1757), S. 350—360.