Formandskab. Vel havde de eligerede Mænd ingen ligefrem Del i selve Administrationen, der ene tilhørte den af Kongen udnævnte Magistrat, og de forholdt sig altsaa kun til denne, omtrent som Medhjelperne til Præsten, men faktisk have de tolv Mænd visselig øvet en betydelig Indflydelse paa Byens Anliggender. Man finder nemlig stadig iblandt dem Mænd af de rigeste og fornemste Patricierfamilier.
I Aaret 1720 var det nærved, at de norske Kjøbstæder skulde have opnaaet et i Suverænetetens Tidsalder mærkeligt og i sit Slags enestaaende Gode. Dette skulde ikke have bestaaet i noget mindre, end en fælles Repræsentation med Ret til at gjøre Forslag til Kongen om Midler til Næringsdriftens Forbedring. Ved et hidtil utrykt Reskript af 25de Marts 1720 tillod nemlig Frederik den fjerde Slotsloven aarlig at indkalde Deputerede fra de norske Kjøbstæder, der dreve udenrigsk Handel, til et Møde i Christiania ved Markedstider, for at de der med hverandre kunde overveie, hvad der kunde tjene til «Commerciens» Fremme. De her vedtagne Forslag skulde saa gjennem Slotsloven forelægges Regjeringen. De Deputeredes Antal skulde dog være ganske ringe, nemlig kun en for hver By. Imidlertid vides dog intet saadant Møde at være blevet sammenkaldt, og rimeligvis er den hele Sag bleven forglemt, da Slotsloven i 1722 ophævedes og dens Forretninger igjen tilfaldt en eneste Mand, Statholderen, hvilket Embede tilmed ved samme Leilighed besattes med den neppe meget virksomme Geheimeraad Ditlev Vibe[1].
Den tidt omtalte Kommission havde foreslaaet oprettelsen af et Politimesterembede for Christiania, en Foranstaltning, som allerede tidligere var truffen i Bergen og Throndhjem; Hensigten var nærmest paa den Maade at forebygge ulovlig Handel og i det Hele Krænkelser af Stadens Privilegier. Som Løn var foreslaaet 300 Rdlr. og derhos 100 Rdlr. til en Overbetjent samt en lignende Sum til to Underbetjente, foruden at samtlige disse Funktionærer skulde nyde Andel i Bøderne. Regjeringen fandt imidlertid endnu 1735 en saadan Foranstaltning for kostbar og ansaa det tilstrækkeligt, at et af Magistratens Medlemmer tillige paatog sig Politivæsenet med Bistand af Byens Folk. Det var Christian den sjette, som sad paa Thronen; derfor indskjærpedes udtrykkelig, at de nye
- ↑ Oplysninger om denne Sag findes i T. H. Aschehougs «Norges offentlige Ret», 1. S. 579.
