Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/90

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Provindser osv., realiserede ogsaa Almindinger, som da stundom indkjøbtes og udhuggedes af Kjøbstædernes Rigmænd. En af Christianias Kjøbmænd. Lonicer, kjøbte i 1726 Skiakers Alminding i Gudbrandsdalen, hvilken nogle og sexti Aar senere af B. Anker atter blev solgt til Bygden; endog i Foldalen kjøbte Christianienserne Skov af Kongen. Der gaves dog dengang allerede Bønder, som dreve Handel med Trælast i det Store. Thorstein Olsen Hjelle fra Dovre modtog saaledes i 1742 paa engang ikke mindre end 45,872 Rdlr. som Forskud paa Tømmerleverance af Iver Elieson og Claus Bendeke[1].

Medens Trælasthandelen var i Hænderne paa nogle faa Kjøbmænd, de egentlige Patriciere, var den ringere Krambodhandel fordelt paa et desto storre Antal, omtrent 100 Personer, foruden mindst 70 Høkere[2]. En stor Mængde af disse Smaakjøbmænd vare uvederheftige og ukyndige Folk. Stiftamtmanden erklærer, at mange af dem vare Bondesønner, som for at «escapere Udskrivning til Soldat have begivet sig til Byen at tjene for Kudske og Lakeier og efter 3 à 5 Aars Tjeneste taget sit Borgerbrev og nedsat sig paa Høkeri, Øl- og Brændevinssalg». Omtrent ved samme Tid (1736) skriver Statholderen, Grev Chr. Rantzau, til sin Ven, den lærde Hans Gram: «I disse Dage har en Kjøbmand, navnlig Nordborrig, falleret for en 8 à 10,000 Rdlr., der vel ei vil spørges paa Børsen i London; havde han bleven ved sin Skumske, da han tilforn skal have været Kok hos sal. Baron Krag, havde han venteligen gjort bedre, men Enhver her, der ikkun kan skrive uden paa sit Korrespondencebrev, «sluge» (som det her kaldes at svige Kongens Told) og oversætte sine borgede Varer, er, saalænge det varer, en fornemme Kjøbmand».

Med Hensyn til Haandverksdriften klagedes over slet Arbeide og Laugenes mislige Tilstand. Af Interesse tør det være, at Christianias Magistrat omtrent 1735 havde foreslaaet, at alle Laug skulde ophæves og Frimestere faa Lov til at nedsætte sig mod at tage Borgerskab.

  1. Denne Mand erindres endnu i Gudbrandsdalen under Navn af »Rikhjellen«. Det gik tilsidst ud med ham, og Sagnet fortæller, at Kjøbmændene i Christiania indespærrede ham i en Kjelder for at tvinge ham til at udstede Gjeldsbreve. (L. M. B. Auberts Afhandling, om Almenningerne i Morgenbl. 1863, No. 135).
  2. Om Høkerne, Landkræmmerne osv. findes interessante Oplysninger i Stampes Erklæringer. I. S. 335 flg.