Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Navn i Norge, var en Slesviger fra Sønderborg paa Als og samlede i Christiania, hvor han begyndte som Proviantforvalter paa Akershus, en betydelig Formue; mellem hans Sønner blev Peter V. († 1766) Lagmand og Konferentsraad her i Byen, men drev ved Siden heraf Handelsforretninger og var af Amsterdams Kjøbmænd udpeget som deres Kandidat til et hollandsk Konsulat, som de i 1719 forgjeves søgte at faa oprettet i Christiania[1]. Den nulevende Familie Vogt nedstammer paa Mødrenesiden fra denne Slægt. Endvidere findes mellem de høieste Skatteydere Mogens Larsen, Stamfader for Familien Monsen, hvis Formue tilsidst ved Giftermaal gik over til den endnu levende Mathiesenske Slægt, samt desuden Henrik Carlsen, Raadmand Peder Pedersen Müller († 1714)[2] og Henrik Lachmann. Derhos kan nævnes Tøger Eriksen Grøn, som i 1714 byggede den store Gaard paa Hjørnet af Prindsens- og Dronningens Gade, der senere blev Embedsbolig for de kommanderende Generaler i Norge samt Lokale for Generalitetskollegiet og nu er overladt Finantsdepartementet. Hans Midler gik over til Svigersønnerne, Generalmajor P. Deichman og Byfoged i Christiania M. Ermandinger[3]. Erik Anker, Stamfader for den senere saa berømte Slægt af dette Navn, bosatte sig omtrent 1668 i Christiania og boede der, hvor nu Firmaet Dürendahl & Co. har sin Butik, paa Hjørnet af Kirkegaden og Toldbodgaden. Han eiede desforuden Gaarden Huseby i Aker og efterlod ved sin Død 1699 en Formue af 17,000 Rdlr. Enken, den rige Maren Larsdatter, Stadskaptein Lars Larsens Datter, fortsatte Forretningerne og overlevede ham længe; af hans Sønner døde en, Bernt Ankers Bedstefader, som Sognepræst til Land, en anden nedsatte sig i Drammen, et Par andre levede som Handelsmænd i Christiania, men disse sidstes Linier ere uddøde. Herman Leopoldus (Stamfader til den i 1739 adlede Slægt Løvenskiold) var ved Midten af det 17de Aarhundrede indvandret til Christiania fra Bremen. Han døde her som en anseet og formuende Mand i Aaret 1696; Søn-

  1. Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. VI, S. 23.
  2. Han havde begyndt som skrædder og senere været Bissekræmmer, blev siden Trælasthandler og var ved sin Død en af Byens rigeste Mænd. Over hans Efterkommere har Alf Collett udgivet en smuk Slægtshistorie (Chra. 1881, 4).
  3. Ved Tøger Grøns Død 1719 holdt Biskop B. Deichman en Ligtale, der udgivet i Trykken udgjorde 419 Foliosider foruden en Dedikation til Enken paa 50 Sider. Man har beregnet, at en saadan Tale ikke kunde afholdes i kortere Tid end 4 Timer. Rimeligvis er den i sin trykte Form udarbeidet senere.