Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/401

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

bedre Del af Befolkningen og fremkaldte tillige Ængstelse for, at Carl Johan, som Rygtet fortalte, vilde benytte denne skandale til mod Konventionen at lade Regimentet «Royal Suèdois» rykke ind i Hovedstaden. Dette skeede ikke, men der er Grund til at tro, at Björnstjerna ikke skulde havt noget derimod. Denne Herre udtalte sig naturligvis ikke meget venligt om Nordmændene; om Christian Frederik talte han i sine Breve med aabenbar og ligefrem Foragt[1], og stort høfligere omtalte han ikke heller Statsraaderne.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.
(kilder: Inderste Gaardsrum hos en Bondehandler i Hjørnegaarden af Storgaden ved Kirkeristen. (Fr. D. Heftyes forrige Gaard).)

Noget svensk Regiment fik man dog ikke se i Byen, men derimod sørgede den norske Regjering selv for en forøget Politistyrke. Justitsraad Christian Adolf Diriks var af Christian Frederik fra Byfoged og Sorenskriver i Laurvig bleven kaldt til Christiania som Generalpolitidirektør og Professor i Lovkyndighed ved Uni-

  1. «Prindsen er yderst modløs, bleg, mager og svag, men synes at trøste sig med en Pige, som han i nogen Tid har underholdt, og som med sine Veninder udgjør hans Selskab paa Landet». Maaske sigter han hermed til en vis Maren Engebretsdatter, («Kongemaren»), der fødte Christian Frederik et Barn, som kort efter døde. Kongen havde tillige en Elskerinde af noget «bedre» Stand, en Præstedatter fra øvre Romerike, der siden kom efter ham til Danmark.