Blandt Christiania Befolkning fremkaldte Efterretningen om
Konventionen, i det Store taget, dyb Sorg. De alvorligt Tænkende
iagttoge Stilhed, men en stor Del af Publikum gav sine Følelser
Luft i Optøier. Til at ophidse den letbevægelige Masse bidrog,
som sædvanlig, en Masse Rygter, især Fortællingen om, at Planen
for den norske Forsvarskamp skulde være forefunden i Afskrift
hos en falden Svenske, Landshøvding Eichstedt fra Wermeland.
Det hedte videre, at særlig Statsraad Haxthausen skulde have vist en uforsvarlig Forsømmelighed ved Hærens Udmstning og Forsyning, og at han bar Hovedskylden for Krigens uheldige Gang. Hertil kom ogsaa, at Haxthausen mistænktes for Egennytte og overhoved ikke var lidt. Han beskyldtes endogsaa (men vistnok aldeles ugrundet) for at have staaet i Ledtog med Svensken, og Publikum besluttede at tage Hevn. Nogle Dage efter, at Konventionen var bleven bekjendt i Christiania (antagelig 19de August),
