endnu Kongens egenhændige Instrux for sin Overhofmarskalk, General Haxthausen, indeholdende Reglerne for det daglige Ceremoniel. Bestemmelser om Døres Oplukkelse, Madens Tranchering m. m., ligesaa Instrux for Kongevagten i Christiania o. s. v. Daglig skulde en Kammerherre, en Kammerjunker og en af Staben være tilstede paa Ladegaardsøen. Kirkebøn forordnedes naturligvis for Kongen og for «Kronprindsen», den lille Prinds Frederik i Danmark. Kongetitlen i Reskripter lød: «Vi Christian Frederik, af Guds Naade og efter Rigets Konstitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenburg, vor synderlig Gunst tilforn». Der taltes om den forestaaende Kroning i Throndhjem, men dette bidrog ogsaa til yderligere at forøge det allerede før spændte Forhold mellem Prælaterne Bech og Bugge, hvilken sidste fremdeles opholdt sig i Christiania. Begge vilde naturligvis have Æren af at udføre denne Ceremoni; Bech ansaa sig som Rigets Primas, og Bugge var Bisp i Kroningsstaden. Imidlertid havde Bugge faaet Kongens Tilsagn om at skulle blive den Lykkelige. Det hændte i hine Dage, at de to Bisper efter en Dispute anmodede Kongen om at dømme dem imellem. Smilende bemærkede denne, at den Grundlov, man havde vedtaget paa Eidsvold, ikke havde givet ham den dømmende Myndighed. De bade ham da om overensstemmende med sin Ret at udnævne en Dommer. Kongen pegte da paa Grev Schmettow fra Throndhjem, som just var tilstede. Men Schmettow undslog sig med de Ord: «Nei, jeg vil ikke, thi En af de to taler ilde om Alle, og om en Anden af dem tale Alle ilde». For at tilveiebringe Kroningsinsignier forsøgte man at indsamle Guld og sølv hos Damerne. Og for at Hofarrangementet kunde blive ret komplet, anlagdes ogsaa en Hofsorg paa tre Uger, da Hertugen af Augustenborg (hvis Datter Christian Frederik siden ægtede) døde i Løbet af Sommeren.
Festlighederne i Hovedstaden efterfulgtes af lignende i en stor Del af Landets andre Byer, og Poesier strømmede ind fra alle Kanter til Kongens Pris. Af dem, som fremkom i Christiania, vakte især en ung Dames anonyme Digt «Til Norges Konge» Opmærksomhed; det var undertegnet M .... (ɔ: Marie Lassen, senere Fru Schandorff, i en følgende Tid Grundlæggerinde af «Eugenias Stiftelse»). I England udkom den, saavidt vides, eneste Bog, der er Christian Frederik dediceret i hans Egenskab af Norges Konge. Den er forfattet af en Handelsmand i London af norsk
