ffterretningen om Kielerfreden bragtes af Oberstløitnant Rømer, der til almindelig
Forbauselse var reist gjennem Sverige. Den følgende Dag var naturligvis den hele Stad i største Spænding over, hvad en Kurer, der reiste gjennem et fiendtligt Land, havde at bringe, Christian Frederik og hans Nærmeste holdt Budskabet hemmeligt saa længe som muligt, og den første Besked, som Publikum erholdt (i «Tiden»[1] for 26de Januar), fremkom i vildledende Fraser, som: «Fred, Fred i Norden», – «dette glade Budskab» – «det sidste Haab ville vi udtale, at Betingelserne ikke kunne være vanærende for Danmarks og Norges Lyksalighed» o. s. v. Man har ment, at Prindsen selv skulde være Forfatter at disse skruede Talemaader. Stiftamtmand Thygeson høitideligholdt ogsaa endnu den 28de Januar paa en Maade officielt Frederik den Sjettes Fødselsdag, men en akademisk Festlighed, der skulde have fundet Sted samme Dag, og til hvilken Treschow, som Universitetets Rektor, allerede havde skrevet Program og Tale til Stifterens Pris, blev indstillet.
- ↑ Redigeredes af N. Wulfsberg. Hans Medredaktør, Bendix Djurhuus Prahl (det norske Selskabs bekjendte «Pilen Palen»), var død den 8de Januar. Denne eiendommelige Personlighed havde, medens han var Byskriver her i Byen, udgivet et ret mærkeligt Skrift. «Skygger af romerske Mænd», der vidner om stor Erudition og fandt talrige Læsere.
