Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/369

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

«Kliningerne» beklippede og nedlagte i en Kiste, da Pengeskuffen ikke kunde rumme dem; den var forbeholdt de store Kobberskillinger, som ei gik ud igjen, naar de en enkelt Gang indkom, thi i dem var der dog nogen Valuta. Jeg mindes godt, at jeg stod ved Bordet og fik Lov at tage Seddelfillerne op af en stor Klædeskurv, hvori de laa, og levere dem til Vanelius, hans Kone eller Pigerne, som dels smurte Klister paa Papiret, dels i al Fart sorterede, dels klistrede Summerne sammen. Men det blev en farlig Mængde Penge».

Efterat have opgivet de Planer, som i 1813 fremkom til Stiftelse af en egen Bank i Norge, besluttede Regjeringen ved et Reskript af 20de Oktober s. A. at tilstede, at der oprettedes en privat Laanekasse. I denne Anledning var det, at Prinds Christian Frederik udstedte en Indbydelse til 72 af Landets mest formuende og indsigtsfulde Mænd til at møde i Christiania for at overveie Sagen. Mødet aabnedes den 15de December. Bergen og Throndhjem havde formelig valgt Deputerede, de øvrige Mødende vare særlig indbudne af Prindsen. Forhandlingerne varede til 5te Januar 1814.

De store Begivenheder, som kort efter indtraf, bevirkede, at Mødets Beslutninger bleve betydningsløse. Men hin Sammenkomst var dog ikke uden sin Interesse og Vigtighed. Skjønt vistnok ikke samlede i noget egentlig politisk Øiemed, kom de Mødende dog til at udvexle Meninger om Landets Anliggender i den bevægede Tid, og flere af dem, der her mødtes, kom nogle Maaneder senere til at gjense hverandre paa Eidsvold.

Det muntre Christiania lod det ikke mangle paa Gjestebud og Fornøielser i denne Juletid, og flere af Gjesterne fra de øvrige Landets Egne bidroge sit til at forhøie Livligheden. Jacob Aall, der deltog i Mødet, nævner saaledes Bergenserne Meyer og Bøschen som Sangere, der gjorde stor Lykke, og omtaler, at der fra Bergen var medbragt Sange forfattede af Lyder Sagen. Juleaften havde man bestemt sig til at feire ved en storartet Tilstelning. «Julen skulde kjøres ind ved Fakkelskin», og derpaa skulde der være Selskab hos Overkrigskommissær Carlsen, der boede i den Gaard paa Hjørnet af Raadhusgaden og Kirkegaden, ligeoverfor «Calmeyergaarden», der indtil for faa Aar siden udmærkedes ved to gamle Træer. Men Fakkelkjørselen faldt bort, fordi Prindsen, som fik en ubeleilig Post eller Kureer, først kom i Selskabet til Carlsen Kl. 9 om Aftenen. I dette Selskab var det, at Prindsen fik – et Ørefigen. Der legedes Pantelege, Prindsen havde maattet give Pant og faaet