Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/357

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

men Christian Frederik tilegnede sig under duelige Lærere (fornemmelig Filologen Schow) et ikke ringe Forraad af Kundskaber og en udviklet Smag og Kunstsands. Den første offentlige Prøve paa sit Talent kom han til at afgive den 2den December 1811, dengang Selskabet for Norges Vel foranstaltede den berømte Høitidelighed i Anledning af Universitetets Oprettelse. Hint Selskab havde nemlig en Afdeling i Kjøbenhavn, og denne lod en Fest afholde i Gjethuset paa Kongens Nytorv. Prindsen havde efter sin Fader arvet Ærespræsidiet for det norske Videnskabersselskab i Throndhjem og holdt i denne Egenskab en Tale, som gjorde almindelig Opsigt og Lykke. «Ordene selv», siger Wegener i sit Mindeblad over Kong Christian VIII., «vare hverken mange eller indholdssvære, men deres Finhed, Zirlighed og Runding, den Friskhed, Fyrighed og Inderlighed, hvormed de bleve fremsagte, gjorde et dybt Indtryk». Talen bidrog til at gjøre Prindsen populær baade i Norge og Danmark, hvor dengang – ligesom i Forudfølelsen af den nære Adkillelse – Nordmændenes Anliggender af mange omfattedes med en usædvanlig Interesse.

Christian Frederik førte gjennem sit hele Liv, ligefra Barndommen af, udførlige Dagbøger, men kun enkelte Brudstykker af disse ere Offentligheden forelagte[1], naar undtages hans norske Memoirer fra 1814, der for nogle Aar siden ere udgivne i Oversættelse fra Fransk[2]. Man kjender nogle Optegnelser fra 1811, hvoraf man ser, at det allerede dengang var Prindsens høieste Ønske at komme op til Norge som Statholder. Han omtaler her først de Planer, man troede at kjende til Opløsning af Foreningen med Danmark og til at danne en ny med Sverige, og mener, at en Prinds af Kongehuset burde derop «for at skabe et Centralpunkt, om hvilket Folkets Kjærlighed kunde forenes». «Prindsen af Hessen er der nu. Man elsker hans Godmodighed, men man tror at savne Mandighed i hans Karakter og agter ikke hans tydske Omgivning eller hans Stab». «Kongen og mine Venner vide bedst, hvormeget jeg ønsker at opfylde denne Nordmændenes Fordring; jeg ønsker Intet saa varmt som at foretage en Reise til Norge. To Gange i dette Foraar har jeg sagt det til Kongen og bedet ham gjøre det muligt for mig. Men sidste Gang svarede han, at det vel ikke var det

  1. Se Wegeners Aktmæssige Bidrag til Danmarks Historie i det 19de Aarh. I. Kbhvn. 1851.
  2. Kong Christian VIII.s Dagbog fra Regenttiden i Norge, udg. af A. Ahnfelt Kbhvn. 1883.