Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/351

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

under det øvrige Lands Trængsler oplevede sin Velmagtsperiode, i Bergen og i Throndhjem subskriberede Rigmændene paa faa Undtagelser kun summer, «hvorfor de i den gjeldende Myntsort neppe kunde have kjøbt sig en anstændig Klædning».[1] Men desto mere glimrende var Christianias. Drammens, Frederikshalds, Moss’s, Tønsbergs og overhovedet de sydlige stæders Bidrag indtil og med Arendal. Alene en eneste Mand i Kragerø (P. A. Heuch) tegnede sig for mere end de ni største Bidragydere i Bergen tilsammen Forholdsvis overgik neppe nogen By Drammen i denne Nationalsubskription, men det i og for sig største Beløb blev tegnet af Christiania. Peder Anker og hans svigersøn Grev Wedel gave tilsammen 10.000 Rdlr. foruden en Forpligtelse til at yde 320 Tdr. Byg om Aaret, Otto Collett og Ener Holm hver 8000 Rdlr., Rosenkrantz 6000 foruden 200 Tdr. Byg aarlig, Johannes Thrane 6000, Prindsen af Hessen 5000, Jacob Nielsen, Westye Egeberg og H. Th. Thoresen den samme sum, Ludvig Mariboe, Haaken Mathiesen, Jørgen Pløen, Andr. Lumholtz og Peter Lumholtz hver 4000, og hele firti andre hver summer fra 3000 til 1000. Og det skal her erindres, at man paa den Tid, Bidragene tegnedes, aldeles ikke kunde paaregne med Vished, at Christiania skulde blive Universitetsstad. Det var endnu Kongens Tanke, at Kongsberg skulde blive stedet.

Hvad der gjorde det muligt for Kjøbstæderne midt under Landets Nød paa en saa uforglemmelig Maade at fremme Nationens store Velfærdssag, var den heldige Omstændighed, at Skibsfarten

  1. «Skulde en Kaper eller en Sørøver have været udrustet, havde Christianssand og Bergen ikke staaet tilbage», skriver J. C. Berg herom til sin Ven Nyerup (L. Daaes Samling af Breve til Nyerup, Chra. 1861). Men naar han mellem dem, der i Christianssand holdt sig borte, ogsaa nævner Familien Isaachsen, gjør han denne Uret, thi to af dens Medlemmer tegnede sig hver for 2000 Rdl. D. C. Nicolay Wergeland har i sin Christianssands Beskrivelse (forfattet netop paa denne Tid og trykt i Uddrag ved L. Daae i Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. III) tilladt sig følgende bidende Satire om sin daværende Hjemstad: «Havde andre Byer ofret mere til fædrelandsk Brug, saa har igjen Christianssand opbragt flere fiendtlige Skibe til Fædrelandet. Have andre Byer været mere patriotisksindede, saa have de heller ikke havt saameget andet at tænke paa som Christianssand, saamange Spekulationer og Anledningen til Erhverv. Have andre Byer givet meget, saa har Christianssand vundet meget. Vel gives der mange blandt dem, som blæser ad det norske Universitet, men det kommer deraf, at de dels ikke tænke at benytte det, dels ikke vide, hvad det skal nytte til».