Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Norges ringe Hovedstad talte altsaa i hine Dage en liden Kreds, i hvilken der tænktes høit og værdigt om Nordens Fremtid og sande Velfærd[1].

Det var, efterat Gustav den fjerde var styrtet i Marts 1809, Wedels og Prinds Christian Augusts Haab at se Frederik den sjette valgt til svensk Konge eller Thronfølger, og der gaves indflydelsesrige Svenske, som nærede den samme Tanke. Selvfølgelig vilde dette alene være muligt derved, at Danmark og Norge havde faaet en friere Forfatning, der havde staaet i Samklang med Sveriges, men Frederik den sjette og hans Generalstab fattede ikke dette, og den beleilige Tid gik ogsaa dennegang ubenyttet hen. Kongen og hans omgivelser vilde Maalet, Kalmarunionens Fornyelse, men forstod ikke eller bævede i ethvert Fald tilbage for at anvende det eneste Middel, som kunde føre derhen, nemlig Opgivelse af Enevældet. End ikke Sverige vilde Frederik den sjette unde mere end et Skin af politisk Frihed, og derfor maatte det snart blive klart, at den danske Konge var umulig som Unionskonge. For Grev Wedel maatte det da herefter staa som Maal at faa en Forening knyttet med Sverige gjennem Opløsningen af den Forening med Danmark, som han fra først af havde ønsket bevaret. Fra Sverige var i April Grev Baltzar Bogislaus Platen kommen til Christiania for at undersøge Forholdene der, og mellem denne Mand, senere Norges sidste svenske Statholder (død som saadan i Christiania 1831), og Grev Wedel knyttedes et paa overensstemmende Anskuelser grundet varmt og varigt politisk Venskab.

De følgende Begivenheder ere vel kjendte: Christian August undlod at angribe Sverige, han blev fra nu af Gjenstand for det danske Hofs Mistænksomhed, og der blev sendt en Mand op fra Kjøbenhavn for at iagttage hans Færd.

Grev Gebhard Moltke fik i den Anledning sin Afsked som Stiftamtmand og Medlem af Regjeringskommissionen, i hans Sted beskikkedes midlertidig i begge Embeder en i Christiania fra tidligere Dage af velbekjendt Personlighed, Byens forrige Præsident

  1. Se herom M. Birkeland: Skandinavismen fra norsk Synspunkt. Chra. 1864, men fornemmelig Dr. Y. Nielsen: Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans Samtid, til hvilket Hovedværk i Almindelighed kan henvises med Hensyn til de følgende mere Landet og Norden i det Hele, end særlig Christiania vedkommende politiske Begivenheder. Den i 1889 i Kbhvn. udgivne: Frederik VI.s hemmelige Brevvexling med Norge i 1809 indeholder ikke meget for vort Emne.