Da Armeen var rykket ud, forfattede John Collett strax en
Indbydelse til at tegne Bidrag og lod den af sin Adoptivsøn Otto
Collett ombære fra Hus til Hus. Snart var Collettgaardens store
Gaardsrum fuldt af Madvarer, Vin og Brændevin. Til en Begyndelse
sendtes fem og femti Vognlæs afsted, og paa denne Maade
blev man ved, saalænge Felttoget varede. Westye Egeberg[1] ind-
- ↑ Denne Families norske Stamfader. Han var født i Lysabel Sogn paa Øen Als, hvor saavel hans Bedstefader (en Degnesøn fra Sjælland) som hans Fader Morten E. († 1780) havde været Præster. Westye Egeberg skal af sin Fader, ifølge Familiens Fortælling, paa dennes Dødsleie have faaet det Raad at forsøge sin Lykke i Norge, hvilket sagn i og for sig er ret sandsynligt, da saa mangfoldige Slesvigere baade havde søgt og fundet den hos os. Han døde i Christiania som Grosserer og Ridder af Vasaordenen 1830. Se Personalhistorisk Tidsskrift, II, S. 19, samt A. V. Scheel, En Familie Scheel, S. 43.
som uddeltes til Selskabet af den unge Niece. Længere henne naaede man et Tempel med en statue for «Venskabet», hvor en Skaal tømtes for en af Vertens specielle Venner. Tilsidst drak man The i en nydelig møbleret Salon, der var «èlevé en l’honneur de l’amour conjugal». Klokken ti brød man op efter at have leget og moret sig en Stund.» Ogsaa Clarke, hvis Skildring af Bernt Anker vil erindres, har været paa Ulevold og givet en begeistret Skildring deraf (gjengivet i A. Collett. «En gammel Christiania-Slægt», S. 210).
