Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Men Patrioten ske evig Lov,
Som lærer Smaafolk saagodt at spare
Paa gamle Knokler og Hestebov
Og Surrogater at tage vare.
Den Mand faa Ære.
Han Ordner bære,
Gid – Surrogater ham stedse nære,
Til evig Tid!

Det fulgte af sig selv, at de Fattiges Antal stærkt maatte voxe, men de mere Formuende toge sig af dem med prisværdig Godhed, hvorfor Avisen idelig indeholder Taksigelser. Værst var det, at de forvirrede Forhold affødte Forbrydelser og Uordener i sørgelig Mængde. Tyverier bleve almindelige. Falske Pengesedler paa 100, 50 Rdlr. o. s. v. sattes den ene Gang efter den anden i Omløb[1], men kun et eneste opdagedes. Det var i December 1807, da to Bønder fra Sigdal, Bjørn Johansen Leer og Erik Halgrimsen Aasen, arresteredes i Christiania, hvorhen de havde medbragt 39 Stykker Tidalersedler af egen Fabrik. De tilstode begge, men Bjørn Leer rømte og blev først i 1810 greben i en Hule under

  1. Allerede fra forrige Aarhundrede kjendtes to storartede Forsøg paa Pengeforfalskning. Kancelliraad Frederik Hammond (en Mand af Kundskaber og endog Medlem af det danske Selskab for Historien) henrettedes i Kjøbenhavn 7de Decbr. 1758 som overbevist om at have fabrikeret over 34.000 Rdlr. i falske Sedler. Han boede neppe i selve Christiania, men paa Gaarden Edsvold i Næs paa Romerike. (Se om ham Norsk historisk Tidsskrift. 2. R., II, S. 130, 132). Tredive Aar senere stiftede Pascal Paoli (Essendrop), opkaldt efter Korsikas Helt, tilligemed en i London bosat Landsmand, Jens Brandt, og en Isenkramhandler i Birmingham, William Rendrich, et Slags hemmeligt Bolag til Fabrikation og Udgivelse af danske Otteskillinger. Heraf fik Paoli i 1797 tusinde Gros tilsendt, og senere fik han, ligeledes fra England, nogle Kurve med slesvig-holstenske Penge. I Februar 1799 negtede Heftye & Blumer, Mostue og John Collett at modtage hans Otteskillinger som betaling. Undersøgelser anstilledes, og Paoli dømtes til Døden af Høiesteret, men benaadedes med livsvarigt Slaveri paa Munkholmen, hvorfra han dog siden slap ud i Mai 1809, efterat fem Kjøbmænd i Christiania havde stillet en Kaution af 6000 Rdlr. «til Betryggelse af det Tab, som kunde flyde af, at han misbrugte sin Løsladelse til Gjentagelse af sin forhen begangne Brøde». Hans Hælere havde, strax der blev Fare paafærde, nedkastet hele Sække af falsk Mynt i Bjørviken, hvor de stundom endnu opmudres. Paa Munkholmen havde Pascal Paoli knyttet en Kjærlighedsforbindelse med Kommandanten Lehne’s Datter, med hvem han senere blev gift. Han praktiserede, efterat være kommen paa fri Fod, som Kvaksalver, men skal omsider i en meget høi Alder have udvandret til Amerika.