Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/321

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

havde han naturligvis ikke om sig. Det blev ham derfor en kjær Sysselsættelse at opskrive sine historiske Erindringer, ikke efter nogen Plan, men ganske som det faldt ham ind, dels i egne, dertil bestemte Protokoller, (hvad man kunde kalde hans adversaria), dels som Tillægsbemærkninger i trykte Bøger. En stor Del af disse Optegnelser ere siden blevne trykte eller benyttede, f. Ex i nærværende Bog.

Faderens store Bibliothek havde maattet gaa under Auktionshammeren, efterat Arvingerne havde faaet et unaadigt Afslag paa sit Tilbud om at skjænke den faldne Storheds Bøger til Kong Christian VI. Rimeligvis har Sønnen ved denne Leilighed erhvervet adskilligt af den ham nærmestliggende Literatur og altsaa i en ung Alder lagt Grunden til sin egen beskednere, men dog meget værdifulde Bogsamling. Denne, der fornemmelig var rig i den historiske og fædrelandske Literatur, forøgede han stadig, og den var visselig hans kjæreste Eiendom. Han besluttede derfor, at den efter hans Død ikke skulde adsplittes, og skjænkede den til offentligt Brug for hans Barndoms og Ungdoms Hjemstavn, Christiania. Testamentet udfærdigede han den 28de Februar 1780, et Par Maaneder før sin Død. En Samtidig, J. N. Wilse, fortæller i et Brev til Nyerup, at denne Donation «gik Udarvingerne nær til Hjerte». Med Bøgerne fulgte ogsaa Deichmans af mangehaande, tildels meget kostbare, Rariteter, saasom Mynter, Kunststykker. Mineralier, Conchylier o. s. v. bestaaende «Museum».

Bibliotheket udgjorde ved overdragelsen til Byen omtrent 6000 Bind, fordetmeste kostbare Værker foruden en stor Haandskriftsamling og omtrent 100 Diplomer. I Begyndelsen vakte den store Gave ogsaa nogen Opmærksomhed og det saa meget mere, som Testator ogsaa havde legeret 2000 Rdlr., hvis Renter skulde anvendes til Bibliothekets Forøgelse. Ogsaa andre fandt Lyst til at følge Exemplet, og den nye Stiftelse fik snart en smuk Forøgelse ved Boggaver fra Private, der skjænkede den sine Bøger til Komplettering, saaledes bl. a. Justitsraad og Auktionsdirektør i Christiania J. F. Bartholin, der gav 1500 Bind. Bibliotheket aabnedes til offentligt Brug 1785, Konrektor Rosted blev Bibliothekar og udgav en Katalog over Samlingen.

Men det varede ikke længe, inden Bibliotheket, skjønt det i Rosted havde en hæderlig Bibliothekar, kom til at friste en trist Skjæbne. Christiania forstod ikke et offentligt Bibliotheks Betydning og vilde ikke ofre en Skilling til vedligeholdelse og For-