beskreven i en egen Bog af Diderik Hegermann. Kathedralskolen havde i hele det attende Aarhundrede i det Hele nydt Anseelse under lærde og fortjente Rektorer, som Jacob Rasch (1706–37, Torfæus’s Ven og Medhjælper og Biskop Deichmans Svigersøn), Erik Nicolai Arbien (1737–45), Jacob Peter Hersleb[1] (1745–1781, Biskop H.s Brodersøn) og den udmærkede Latiner Søren Seerup Monrad.[2] (1782–1788). Fornemmelig udgik i Aarene omkring 1760–70 fra Skolen en forholdsvis talrig Række af siden berømte Disciple, som f. Ex. Joh. Herman Wessel[3] og hans Broder Ole Chr. Wessel, Latineren Søren Monrad, Ole Gjerløv Meyer, Bendix Djurhus Prahl, Edvard Storm, Christian Colbjørnsen, Jacob Edvard Colbjørnsen. Men uagtet Skolen, lige indtil Kongsberg i 1786 fik en Latinskole, var Stiftets eneste lærde Skole, var den ikke talrig besøgt, thi som vi allerede have hørt, ansaaes det ikke passende for rige Folks Børn at gaa i en Skole, hvor Undervisningen gaves gratis, og hvor Eleverne maatte synge i Kirken og gjøre Opvartning ved Brylluper, Begravelser o. s. v. Patriciatet holdt altsaa Huslærere og overlod Skolen til Landspræsters og den ringere Borgerstands Børn. Alle Klasser eller Lektier havde i Regelen tilsammen ikke mere end 40 Disciple, medens Frekventsen ved Aarhundredets Begyndelse havde været dobbelt, stundom tredobbelt.
I 1789 var Nils Treschow bleven Rektor. Han var født 1751 paa Strømsø, efter Traditionen i den Trægaard langt nede i Byen, som siden har været Apothek for denne Del af Drammen. Begge hans Forældre vare ivrige Herrnhutere, ligesom ogsaa hans to Lærere, først Peder Hesselberg, Kapellan paa Strømsø (Forfatter af det bekjendte lille Kvartbind om Strømsø By) og Slotspræsten i Christiania Johannes Green, det anerkjendte Hoved for dette Samfund i disse Egne. Allerede 23 Aar gammel blev Treschow Konrektor i Throndhjem, kom siden til Helsingør som Rektor og opnaaede endelig det Ønske, han lige siden sin første Ungdom
- ↑ Om Hersleb se foruden de i Lit. Lex. citerede Kilder ogsaa C. L. Baden, Jac. Badens Levnet, S. 59–6o. Intelligents-Sedl. for 1781, No. 50, 52.
- ↑ Vel at adskille fra sin nedenfor nævnte Discipel Søren Monrad, der ligeledes udmærkede sig ved stor Dygtighed i Latin og derfor kaltet «Søren Latiner». Den ældre Monrad havde i sin Ungdom staaet i nært Forhold til I. P. Anchersen, der endog havde ønsket at se ham som sin Eftermand som Prof. eloquentiæ.
- ↑ Det er et interessant Træk i Wessels Levnet, at han senere (1779) søgte om at blive Toldkontrollør i Christiania, saavidt vides, hans eneste Embedsansøgning. Den findes trykt i Dansk Illustreret Tidende, B. XXVII, No. 13.
