Endnu flere Aar efter, at Fladeby havde ophørt at se Julegjester,
vedblev dets Jagtklub. Lovene af 9de September 1756
bleve fornyede den 14de Oktober 1820 og befordredes i Trykken
1823. Medlemmerne vare da: Ingier, Overjægermester, J. J. Aars
og Otto Collett, Jægermestere, N. Sem, Ceremonimester, H. Thorgersen,
Rumormester, Ths. Backer, Sekretær, H. Falsen, Proviantmester,
N. Krogh, C. Carlsen, O. Sem, N. Aars, H. Jørgensen,
Overjægere. En Overjægermesterinde var Selskabets «høie Beskytterindea;
«hun vises den mest udmærkede Høiagtelse og dybeste
Ærbødighed, hun er over Lovene, og hendes Villie er Lov». Nye
Medlemmer kunde alene optages med hendes Samtykke; Novicen
benævntes Lærling, indtil han havde fældet en Hare, hvorefter
han proklameredes som Overjæger. Ceremonimesteren havde at
paase, maar Overjægermesterinden, Jægermesterinderne eller andre
Damer beære Selskabet med deres hædrende Nærværelse paa
Jagten, at de da paa en udmerket Maade modtages, saa at man
kunde have Haab om tidt at nyde den Lykke at se dem deltage
i eller være tilstede ved Jagten». Overjægermesterinden præsiderede
i «Jagtretten», hvis Domme kunde gaa ud paa pengebøder eller
flere eller færre Slag af hver Jægers Hagelpung.
Bernt Anker havde (den 11te April 1773), 24 Aar gammel, ægtet en 9 Aar ældre Dame, Matthia Collett. «Maidagens» allerede tidligere omtalte Heltinde, der siden 1768 var Enke efter Morten Leuch. Herom haves en for den Tid betegnende, udentvivl ganske paalidelig Tradition: «En Dag var der stort Selskab hos Matthia Leuch (formodentlig i den nu saakaldte «Stiftsgaard») Gjesterne lagde Mærke til, at en af Dørene i Selskabsværelset var skjult af et stort Speil, og midt under Selskabet træder Bernt Anker frem af Kredsen og spørger, om der er nogen, som vil række ham sin Haand. «Ja, hvis ingen anden vil, saa vil Værtinden», svarede Matthia og rakte ham Haanden. Musiken spillede op, de øvrige Gjester stillede sig Par om Par, paa et Vink gled Speilet tilside, og hele Selskabet begav sig ind i næste Værelse, hvor alt var beredt til Vielsen, som strax paafulgte.»[1] J. N. Wilse oversatte i Anledning af Matthias andet Bryllup «Maidagen» paa Fransk og overrakte Oversættelsen, der neppe er trykt, til Brudefolkene «med en passende Tilskrift efter de nye Omstændigheder». Matthia Colletts Ægteskab med Anker blev barnløst ligesom hendes
- ↑ Dette Træk er laant af Alf Colletts Skrift: En gammel Christiania-Slægt, S. 153.
