«Olssen» ikke beror paa en Misforstaaelse, er der altsaa endda en Mulighed for, at Manden selv kunde være en Nordbo. Men hvorom Alting er, blev Erik Ancher Kjøbmand i Christiania og havde sin Forretning (bl. a. Vinhandel) i den Gaard paa Hjørnet af Toldbodgaden og Kirkegaden, der nu tilhører. Firmaet Dührendahl & Co. Han døde som en formuende Mand 1699.
En af Erik Anchers Sønner, den ældre Bernt Ancher, blev Sognepræst til Lands Præstegjeld, hvor han døde 1724. Dennes Søn Christian Ancher vendte igjen tilbage til Bedstefaderens Levevei, nedsatte sig som Trælasthandler i Christiania og ægtede Karen Elieson, Datter af den rige Kjøbmand Iver Elieson. Han erhvervede sig en meget anseelig Formue og fik Titel af Justitsraad. Tyge Rothe har sat Christian Ancher et ærefuldt Minde: «Vi ville ei lade Forglemmelse falde paa Navne, som blandt Andre en Anchers, han den Mand, om hvilken Norge ved, hvor han holdt Landets Vare i Pris hos Fremmede, hvor han saa ofte tilkjøbte sig Eiendomme, modtog døde Kapitaler, hjalp Trængende og Ukyndige af med deres Tilvirkninger og lod sig nøie med den Fordel, hvilken Fragt, Vexelkurs og Provision kunde skaffe ham, det var at gaa værdigen mod sit Maal, det var at fortjene sit Held. Der hviler nu Manden, som havde henved 50 Skibe, som fast fra Intet af gik til den stolte Formue, han hviler der, og vi bie efter at høre Vidnesbyrdene om ham, eftersom de kunne faaes fra Norges Trælasthandel, fra Røros Kobberverk, fra Frederikshalds Sukkertilvirkning, fra dem, der have Kundskab om Norges Toldforpagtnings Sag, men de skjønneste Vidnesbyrd om Manden blive de, der fortælle os hans ædle, gavnlige Hjelpsomhed mod Medmennesker».[1]
Et fremtrædende Minde om Christian Ancher er «Palæet» mellem Prindsensgade og begge Strandgaderne. Baade Tomten for denne mægtige Bygning og den Plads ligeoverfor, som udgjør dens Have, vare i Begyndelsen af forrige Aarhundrede endnu skjulte af Vand, om end grundt; kun et lidet Skjær med en Hytte, tilhørende en gammel Kone, «Kari paa Skjæret», hævede sig her op[2]. Men efterat Gerhard Treschow i 1710 havde opført sin store Bygning (nu Hotel Britannia), begyndte først Iver Elieson, dernæst hans
