Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/248

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Under 21de Novbr. 1785 bekjendtgjordes i Intelligents-Sedlerne Følgende: «Ifølge kgl. allernaadigst Rescript til Stiftet af 4de Novbr. skal den forrige norske Zahlkasserer justitsraad Jacob Juel i sin Tid forundte Justitsraads Bestalling paa Grund af en over ham for Casse-Mangel til Fæstnings-Arbeide ergangen Høiesteretsdom ansees og være casseret.»

I Sverige, hvorhen senere Familien kom efter, levede Juel til sin Død som Brugspatron. Gustav den tredie benyttede ham som Konsulent under sine Intriger i Norge, og han skal som Kongens Agent hemmelig en og anden Gang have listet sig ind over sit Fædrelands Grændse. En Gang vidste han at gjøre sine Venner her i Norge en stor Tjeneste, da han nemlig fik Gustav den tredie til at indrømme dem Tilladelse til at fløde Tømmer fra Trysil ned gjennem de svenske Vasdrag. Traditionen har længe med Forkjærlighed dvælet ved denne mærkelige Begivenhed, ja man har endog (skjønt rigtignok ganske urigtigt) villet paastaa, at Talemaaden «at gjøre Svenske af sig» skulde være opkommen i Anledning af Juels Flugt.