Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Fiender sin nu ydmygede Modstander paa en lav Maade. De betalte, fortælles der, Rakkeren for at kjøre efter hans Vogn og forfølge ham som en Skygge til Skydsjordet, et Sted, hvorhen det var Skik at gjøre Frareisende, hvem man vilde vise Opmærksomhed, Æresfølge.[1] Levetzau virkede i sit nye Embede i Pinneberg til sin Død 1817. En Søn af ham, Werner Levetzau, født i Christiania 1782, døde 1859 som Overhofmarskalk ved det danske Hof. Werlauff, der kjendte ham nøie, kalder ham «den sidste Repræsentant for et sandt og ædelt Aristokrati»[2].

At Zahlkasserer Juel i flere Aar havde kunnet skjule sine enorme Underslæb, havde sin Grund i den Snedighed, hvormed han vidste at skuffe Revisionen. Maanedlig nedsendte han sine Extrakter til Finantskollegiet, men de vare endnu ikke ledsagede af Bilag. Disse skulde følge ved Aarets Udgang, men vare saa omfangsrige (for et Aar to store Folianter og 1700 Hovedbilag foruden de enkelte Kvitteringer), at de ei kunde sendes med den almindelige Post, men skulde gaa med den «agende» Post eller «Sølvposten». Denne gik første Gang om Aaret i Juni, men da paaskjød Juel, at enkelte Fogder ikke havde klaret for sig, og at han derfor endnu ei kunde aflægge sit Aarsregnskab. Naar saa den agende Post var vel reist, indleverede han sine Papirer paa Postkontoret og nedsendte dettes Kvittering til Kjøbenhavn, men den agende Post gik nu ikke før i December, følgelig bleve Regnskaberne et Aar gamle, før de kom til Kjøbenhavn. Her fandt man dem saa «juste», at «man ei tvivlede paa, at alle mulige Discrepentier vare hævede», og Zahlkassereren var derhos saa heldig at sortere under to Regjeringskollegier, Finantskollegiet og Rentekammeret, af hvilke det ene synes at have stolet paa, at det andet paatog sig at revidere, medens i Virkeligheden det første holdt sig til Extrakterne og det andet kun benyttede det detaillerede Regnskab for at kontrollere Fogderne, men undlod at sammenligne Hovedregnskabet med Bilagene.

En Kommission, hvori Bernt Anker var Formand, nedsattes for at realisere Alt, hvad Juel eiede for derigjennem at skaffe Statskassen saa meget som muligt tilbage. Efter 16 Aars Virksomhed lykkedes det at faa dækket 323,875 Rdlr. af de 556,000, som Juel var bleven skyldig; heraf indkom fra hans Moder 20,000

  1. Dette lille Træk er fortalt mig af afdøde Statsraad Riddervold, der særlig interesserede sig for Traditionerne om Levetzau.
  2. Dansk historisk Tidsskr. 4. R. IV, S. 411.