I Genferen Paul Henri de Mallets Reisebeskrivelse har man
en kort Skildring af Christianias Selskabsliv i 1755, da denne bekjendte
Forfatter, der var Christian den syvendes Lærer og har
skrevet en udførlig Danmarkshistorie, besøgte vort Land. «Jeg
opholdt mig nogen Tid, siger han, i Christiania, hvor jeg modtoges
med stor Gjestfrihed af Indbyggerne. Jeg fandt det meget let at
indtræde i Forbindelse og Konversation med dem, der udmærkede
sig ved Formue og Rang. Den Politesse, hvormed man behandlede
mig, lod intet tilbage at ønske. Dersom det er sandt, som
man siger, at man i Norden mere elsker Bordets Glæder end i
Syden, da bliver denne Iagttagelse ikke gjendrevet af Nordmændene.
De holde ypperlig Bevertning[1] (très bonne chère) og forsyne
sig ved Hjelp af sine Skibe, der befare alle Lande i Europa, med
de mest udsøgte Vine. Det er uretfærdigt at bedømme et Folks
sobrieté efter de Kvanta, som det forbruger af Drikkevarer og
Fødemidler. Man maa tage i Betragtning, hvad Naturen fordrer,
eller idetmindste, hvad den tillader at nyde uden inconvenient.
Man vil da finde, at man maaske er ligesaa sobre i Christiania,
som i Neapel eller Madrid, hvor man lever den halve Dag af en
Kop chokolade. Det, som især har overbevist mig om, at man
bør tage Hensyn til de klimatiske Forhold, er at jeg har seet
Damer af god Familie, meget dannede (très decentes et très
réservées), under de lange Maaltider at nyde kun ublandet og
meget stærk Vin, «sans qu’un peut s’aperçevoir, que ni leur maintien
ni leur discours eussent rien perdu de ce, qu’elles avaient
au commencement de froid et de mesuré»[2].
- ↑ Ogsaa vore egne Forfattere omtale, tildels med Dadel, de mange og bastante Retter i Gjestebude. «Man tvivlede om, at han var en Nordmand, saasom han ikke vilde finde sig i at æde sig en Sygdom paa Halsen! Jeg tror aldrig, I er en ægte Nordmand, sagde en vis Frue, siden I er saa smaatærende» (Tullins Saml. Skr. II, S. 210). «I gamle Dage var de tætte Gjestebude i fuld Mode, hvor man, enten man vilde eller ikke, maatte gjøre Besked i ubeskedentlig Drikken. Den megen Drikken ophørte, men de mange Retter bleve ved». (Wilse, Reise-Iagttagelser, I, S. 199). I en satirisk Ordbog i «Intelligents-Sedlerne» fra denne Tid defineres «Et Stykke Smørrebrød» ved «mindst sex Retter varm Mad».
- ↑ Mallets Reise i Norge er føiet som Tillæg til hans mange Aar senere udgivne franske Oversættelse af W. Coxes «Travels into Poland, Russia, Sweden and Denmark», hvor den findes i 4de Bind. Smlgn. Suhms Saml. Skr. XV, S. 212.
