Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

kan ogsaa nævnes denne Mands «Tre aandelige Sange», der udkom 1649[1]. I 1660 og 1661 tryktes der nogle Pjecer angaaende den engelske Regjering, saasom «Relation om, hvorledes Carl II blev underbarlig bevaret i Slaget mellem ham og den Cromwellske Armee», og «Relation om den kongelige Kroning til London 1661»[2].

I Forbindelse med Chronichs Sag kan her nævnes den Smule Bevægelse, som en Aandsfrænde af ham, en tydsk Student Johannes Glüsing, afstedkom i Byen noget over femti Aar senere. Glüsing var omkring 1706 Huslærer hos Generalløitnant Hausmann (den ældre) og gjorde sig bemærket ved sit pietistiske Sværmeri og sin Opposition mod Præsterne. Det heder udtrykkelig, at han havde Bekjendtskab til Nils Svendsen Chronichs Skrifter. Samtidig var der i Christiania nogle flere unge Studenter, der sluttede sig til ham og med ham synes at have øvet en vis, dog vistnok ikke meget udbredt Indflydelse i Byen. I et Selskab hos Hausmann, hvor flere af Byens Præster vare tilstede, blev der spillet Kort, og en af Præsterne deltog i Spillet. Den unge Huslærer undsaa sig ikke for dristig at udtale sin Fordømmelse over saadan Ugudelighed. Stiftsprovst Lodberg (siden Biskop i Fyen) indsendte kort efter en Klage over det pietistiske Væsen i Christiania, som udgik fra de unge Studenter, og Vice-Statholder Gabel fik i Sept. 1706 et Reskript om at lade Glüsing, der her kaldtes en «Erke-Kvæker», examinere om sin Lærdom. General Hausmann synes under dette at have taget sin Huslærer i Beskyttelse og var ialfald uvillig til at tvinge ham til at møde til Examen. Dette tog Gabel ham saa ilde op, at han lod Generalens Gaard (det nuværende Kirkedepartement) «omspænde med en Borgervagt». Enden blev, at Glüsing landsforvistes[3], og Bevægelsen er rimeligvis snart hendøet.

Den, som gav Christianias Presse mest Arbeide, var Præsten i Romedal paa Hedemarken, Christen Stephensen Bang. Han udgav 1651 et Kvartbind med Titelen «Christiania Stads Beskrivelse», men man vilde blive skuffet, om man af den ventede sig synderlig historisk

    Aar 1644 flitteligen samlet og forfattet. Tryckt i Christiania aff Tyge Nielszøn Aar 1644. Denne Pjece udgaves paany i Chra. 1883 af J. C. Tellefsen efter Originalens eneste (i Stockholm) bevarede Exemplar.

  1. Ligeledes udg. paany i Chra. af J. C. Tellefsen 1882 efter Originalens eneste (fi Kbhvn.) tilbageværende Expl.
  2. R. Nyerups Catalog over det norske Vidensk. Selskabs Bibliothek, Kbhvn. 1808, S. 356.
  3. Om denne Sag se en liden Afhandling af Oluf Olssen, en i 1871 afdød lovende ung Kirkehistoriker) i Theol. Tidsskr., udg. af Caspari m. fl., B. XI.