ymtedes om en «philosophisk Dødsmaade», eller om at han, kjed af Livet, skulde «have blottet sig og lagt sig saaledes paa et Stengulv, til han blev forkjølet, hvoraf han døde»[1]. De Smædeskrifter om denne Mand, der sneg sig omkring og afskreves af Datidens «curieuse» Folk, ere fulde af de grovest mulige Beskyldninger mod ham, udentvivl tidt overdrevne, men ligesaavist heller ikke altid ugrundede[2]. Trods sine ypperlige Evner og sin medfødte Dygtighed som Administrator har han neppe udrettet synderlig meget af varig Betydning. Hans Søn var Hædersmanden Carl Deichman, hvis Optegnelser ovenfor ere benyttede, og om hvis smukke Gave til Christiania By vi senere skulle høre.
Samme Aar som Deichman, døde hans Modstander Vibe. Han efterfulgtes i statholderskabet af den rige Grev Christian Rantzau, en lærd Herre, bekjendt af sit Forhold til Holberg, (thi han er den vir perillustris, hvem denne har tilegnet sin latinske Selvbiografi) og af sin interessante Brevvexling med Hans Gram[3]. Som Statholder synes han ikke at have duet stort og blev i 1739 afskediget, da man ansaa Embedet for overflødigt, og først i 1751 udnævntes en Vice-Statholder. «Den norske Nation», skriver Carl Deichman, «har Intet at klage paa ham, men da han Intet kunde udrette, tabte han noget af sin Indflydelse hos den, endskjønt han var en populær Herre, som gav enhver, hvad dem tilkom, og holdt et artigt Hus og aabent Taffel». Om hans Grevinde fortalte man, at hun havde ladet sig kalde «Vice-reine de Norvege».
Medens Rantzau var Statholder, havde Christian den sjette besøgt Landet, ledsaget af sin Gemalinde Sophia Magdalena, den første Dronning, der havde været i Norge siden 1648. Kongeparret optraadte ogsaa her med stor Pragt og Ødselhed, en talrig Hofstat medfulgte, og længe vidste man at tale om, hvilke Besværligheder Kongeskydsen havde voldt Almuen[4]. For Christiania havde Reisen imidlertid, som vi ovenfor have hørt, foranlediget vigtige Begunstigelser i Henseende til Handelen. Kongen havde ogsaa ved
- ↑ Samlinger til jydsk Historie, II, S. 25.
- ↑ De ere omsider blevne trykte i Chr. Bruuns Rostgaard og hans Samtid, II, S. 228–238. Til den mærkeligste af dem, der er skreven paa Latin, er Digteren Taager Reenberg nævnt som Forfatter.
- ↑ Grams høist mærkelige charakteristik af Nordmændene er optrykt i Vidar, udg. af L. Daae og Y. Nielsen, I.
- ↑ L.Daae. Af J. v. Bülows Papirer, S. 144–145 Denne Reise er udførlig beskreven i en Foliant: J. Kjerulf, Journal over K.Christian VI.s Reise, Kbhvn. 1745.
