Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/165

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Gaard (siden Latinskolens og nu Kirkedepartementets Lokale) sidder endnu en Bombe igjen i Muren som Minde om 1716.

En samtidig Brevskriver, hvis utrykte «Relation», dateret den 10de Mai 1716, findes i Karen Brahes Bibliothek i Odense, har udtalt sig saaledes om Tilstandene:

«Imidlertid søger det fattige Borgerskab i Christiania til sit Hus og Hjem igjen. Jeg har og voren derinde i disse Dage for at se til mit ringe Eiende, som desværre er ranet og bortplyndret, dog har mange ikke mistet ret meget, helst de, som have havt Folk i deres Huse, mens de, som Ingen i Husene har efterladt sig, de er miserabelt medhandlede. Husene midt i Byen er for Skud befriet, alene de, der havde Udsigt til Fæstningen, de se bedrøvelige ud. De svenske Fanger rense Gaderne allevegne, og er nu gjort Anstalt til Vandets Istandsættelse med videre, saa jeg tror vel, Slotsloven udi indkommende Uge sig til Christiania vil begive. De svenske Fanger bliver paa trende Veie til Bergen henførte, 50 Mand hver Gang under Escorte af et lidet Mandskab, af Almuen fra Foged til Foged, og skulle underveis behøves Fanger til Tjeneste enten hos Præst, Proprietær eller Bonde, bliver de imod Kvittering leveret sammesteds for deres Føde at arbeide».

Akershus Beleiring havde været Gjenstand for Opmærksomhed langt udenfor Norges Grændser, thi hele Europa fulgte stedse Carl XII.s Bevægelser med spændt Forventning. Blandt dem, som meget interesserede sig for, hvad der foregik der, var saaledes Prinds Eugen af Savoyen[1]. I Danmark havde der hersket den største Ængstelse og Bekymring. Vice-Statholder Krag havde skrevet til Kongen den 28de Marts: «Kommer der ikke uden Ophold hurtig Hjelp af skibe og Folk, er Norges Rige i største Fare». Kong Frederiks alvorlige Frygt afspeiler sig i en Depesche, skreven til hans Gesandter i London, Berlin og Petersburg paa samme Dag, paa hvilken Vice-Statholderen skrev det Brev, som ovenfor er citeret: «Her kan Kongen af Sverige sætte sig i en formidabel Stand og afværge, hvad der ellers kan gjøres imod ham. Overfor denne ulykkelige Begivenhed maa vi lade alle andre Desseins fare og mere se paa vore Landes og Rigers Konservation, end paa en rigourøs Fortsættelse af Krigen». Kongen havde lidet Haab om med egne Kræfter at kunne drive Carl den tolvte ud af Norge og

  1. W. N. de Seue’s Levnetsløb, Christiania 1811, S. 61.