Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/163

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

paa Langbryggen) og beskjød derfra Fregatten saaledes, at den med Tab af nogle Døde og saarede maatte bugsere sig ud igjen.

Tvende Officerer af den norske Armee, Fader og Søn, udviste i denne Tid et Mod, der fortjener at erindres. Kaptein Johan Christopher Koss (af en endnu her i Landet levende meklenburgsk Adelsfamilie) havde i sin Tid deltaget baade i Vilhelm den tredies irske og nederlandske Felttog samt senere i den spanske Arvefølgekrig og kjæmpet med ved Drogheda, Cortryk, Stenkirchen og Höchstädt. Nu var han Chef for det Skedsmoske Kompagni, men befandt sig under Beleiringen paa Akershus, hvor Kommandoen over Grenadererne var ham betroet. Ved flere Udfald fra Akershus lagde Koss en saadan Uforfærdethed for Dagen, at Carl den tolvte udbrød, at kunde han blot faa fat paa denne «Gubbe:», skulde han snart vinde Bugt med de øvrige «Gossar». Iført menig Grenaders Uniform, men let kjendelig ved et hvidt Baand om Armen, faldt han omsider i et nyt Udfald den 27de April efter at være trængt frem lige til Gamlebyen. Efter den Næstkommanderendes Befaling trak nu de Norske sig tilbage til Fæstningen, men den Faldnes syttenaarige søn, sekondløitnant Christian Koss, der havde været uadskillelig fra sin Fader i disse Kampe, besluttede paa egen Haand at vove en Kamp for at redde hans Lig. Ledsaget af tre andre unge Løitnanter, hans fortrolige Venner (deriblandt en Hegermann), styrtede han sig ind blandt Fienderne, af hvilke de unge Nordmænd i en rasende Fægtning nedlagde flere. De to af Løitnanterne faldt, Hegermann blev fangen, men Christian Koss naaede, bærende sin Faders blodige Legeme paa sin Ryg, op igjen til Fæstningen[1].

Den 29de April om Natten mellem Kl. 11 og 12 trak Svensken sig endelig ud af Christiania, da Kong Carl indsaa, at han under de forhaandenværende Omstændigheder Intet kunde udrette. Den forstærkede norske Hær havde nu ogsaa fra Gjellebæk af begivet sig til Lysaker, og fra Akershus, hvis Besætning just feirede en Glædesfest i Anledning af Wismars Fald, kanoneredes usædvanlig stærkt. Svenskerne saa heri et signal til alle norske Tropper

  1. Christian Koss blev senere oberst ved det første Vesterlenske Regiment. Han døde ugift den 1ste Novbr. 1758, idet han paa en Embedsreise druknede i Byglandsfjorden i Setersdalen, og blev begraven i Byglands Kirke. Han havde bereist en stor Del af Europa og var siden bleven Eier af Omdals Kobberverk i Thelemarken. Hans Heltedaad fortælles udførlig paa Latin i Nachrichten von der adel. Familie Koss, Rostock 1789, Fol. Begivenheden er besungen af