Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/125

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

høiaristokratiske Parti og havde ved Rigsdagen i 1660 tilladt sig stærke Ytringer[1]. Dette var sandsynligvis Grunden til, at han afskedigedes 1661[2], nogen Tid efter, at han havde lagt Grundstenen til Frederiksstens Fæstning. Forøvrigt havde han under sit Ophold her i Norge en ret mærkelig strid med en tydsk Eventyrer, Oberst Georg Schrøder (adlet Lövenklau), der fra svensk Tjeneste var gaaet over i dansk og var bleven Proviantskommissarius i Norge. Dette var en brutal og ondskabsfuld Person, hvis Lyst til Dueller «var endog Børn bekjendt i Christiania». Statholderen afsatte ham, men han gjorde gjældende, at han var ansat af Kongen selv, og det kom til en Proces, der skal have været den første, der paadømtes af den nye danske Høiesteret. Nils Trolle, der skal have forlangt kun at dømmes af adelige Dommere, vandt Sagen, og Lövenklau dømtes til som Løgner at have sit Adelskab forbrudt. Han drog saa udenlands og udgav i Holland et Skandalskrift mod Nils Trolle[3]. Som al Skandalliteratur maa naturligvis denne Bog læses med Mistænksomhed og benyttes med Forsigtighed, men enkelte Træk deraf fortjene dog trods de øiensynlige Overdrivelser og Urimeligheder en vis Opmærksomhed, da de omhandle Forholdene i Christiania under Krigen. Trolle beskyldes for Feighed; sin Kone og sine Børn samt sit Gods sendte han, heder det, paa 40 Slæder til Bergen; selv forlod han ikke Byen og saa aldrig til Armeen. De rige Folk i Christiania, fortælles der videre, fik Lov at bringe sit Gods i Sikkerhed ind paa Akershus, men de fattige Folk i Forstæderne maatte finde sig i, at deres Huse bleve nedbrudte eller brændte. Uagtet adskillige Borgere i Norge, fornemmelig i Christiania, vilde have sendt Skibsladninger til Kjøbenhavn med Træmaterial, hvortil der under Beleiringen var stor Trang, var dette blevet hindret af Trolle. Ligesaa skulde denne have optaget Laan paa Kongens Vegne til 5 pCt., skjønt endel Indbyggere i Christiania og Tønsberg havde tilbudt Penge til 3 pCt. Endelig beskyldtes Statholderen for i de faa Aar, han

  1. P. W. Becker, Samll. til Danmarks Hist. under Fr. III, 1, S. 204. Danske Samll. 2. R. II. S. 110.
  2. J. A. Fridericia i Tidsskriftet «Det nittende Aarhundrede», April–Septbr. 1877, S. 94.
  3. Apologia d. i. abgenöthigte Ehrenrettung wider Nils Trollen. Amsterdam 1663, 4, (paa Latin og Tydsk). I 1668 udgav han i Hamburg: Abermalige Ehrenrettung (ligeledes i begge Sprog).