De norske Stændermøder opkom kort efter Christianias Anlæg. De vare snart en Art Rigsdage, til hvilke Deputerede indfandt sig fra hele Norge, snart Landdage for et enkelt Hoveddistrikt. Saadanne, stundom temmelig talrigt besøgte Møder have fundet Sted i vor By 1626, 1628, 1631, 1639, 1643, 1646, 1648, 1657 og 1661. Idetmindste i Marts 1639 holdtes Plenarmødet i den daværende Trefoldighedskirke, ved andre Leiligheder mødte man paa Akershus. Om den Maade, hvorpaa Stænderne forhandlede med de kongelige Kommissarier (hovedsagelig om Skatteydelser), vides kun Lidet, og en nærmere Omtale af Institutionen hører heller ikke hjemme i Byens særlige Historie[1].
Naar Hylding af en Konge eller Thronfølger skulde finde Sted, var ikke alene de mødende Stænderdeputeredes Antal større end sædvanlig, men Byen blev da ogsaa Vidne til overordentlige Høitideligheder og pragtfulde ceremonier. Hyldinger indtraf efter Christianias Anlæg 3 Gange, 1648 (Frederik den tredies Kongehylding), 1656 (Christian den femtes Thronfølgerhylding) og 1661 (den norske Arve- og Enevoldshylding). Ved slige Leiligheder kom Nordmænd fra Rigets forskjellige Egne sammen. Landets vigtigste Forhold kom paa Tale, fælles Ønsker og Velfærdsspørgsmaal bleve udvexlede, drøftede og gjorte til Gjenstand for Ansøg-
- ↑ Se om de norske Stænder Prof. Aschehougs «Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814», S. 446 flg.
