Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Glimt af Sæder og skikke i det ældste Christiania.

Vor Bys Skifteprotokoller ere bevarede omtrent fra Slutningen af syttende Aarhundrede. Af de fuldstændige Fortegnelser over de Afdødes Bohave og øvrige Løsøre, som der meddeles, faar man strax det Indtryk, at Husindretning og Levemaade hos den talrigste Del af Borgerskabet endnu var yderst tarvelig og simpel. Kun sparsomt omtales Sølvtøi, naar undtages i de faa fornemmere Huse. Husgeraad af Glas og stentøi forekom heller ikke ofte, selv hos den mere Bemidlede. Fade, Tallerkener, Smørbrikker, Kopper, Støb, Kander, Saltkar, Skeer og Lysestager vare næsten altid af Tin. Møblementet i borgerlige Huse bestod for det Meste af «Vraaskabe», store Kister (saaledes som endnu hos Bønderne), Træstole eller stundom Stole med «sorte Lidser», af og til Lænestole eller røde Læderstole, Kistebænke til at sove i, eller ogsaa store Senge med blaarendet Olmerdugs Dyne og Sparlagen. Af Klædningsstykker nævnes hyppigst Kalamankeskjortler og Veste, Plydses Buxer, Kattuns Slobrokker, blaa Kapper, Kjortler af sort «Borats» eller forede med Ræveskind, Ferendins-Kjoler, Ratins- og Sarses-Skjørter samt Muffer, hvilke dengang anvendtes af begge Kjøn. Enhver Mand, der paa nogen Maade vilde regnes til den bedre Klasse, lige ned til en fattig Skolemester, hvis hele Bo kun gik op til 15 Rdlr., vilde gjerne have sin «Degen» eller Galanterikaarde med Gehæng, og Borgervæbningen fordrede, at en «Mønsterbøsse» skulde findes i ethvert Borgerhus.