Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/99

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
93

Gunderslevholm, da denne Gaard siden tilhørte Sønnen. I Olafs Følge forekommer i hans sidste Aar næsten uadskillelig Broderen Hr. Peder, om hvem forøvrigt saagodtsom Intet vides. Om den „velb. Mand Olaf Niklissøn“, der i 1424 omtales som „Kongens“ Lagmand i Throndhjem,[1] er den samme, om hvem vi her tale, er uvist, men noget senere finde vi Olaf Nilssøn i Erik af Pommerns Tjeneste som en dristig og heldig Søkriger i Østersøen. I Aarene 1427—1431 har han nemlig mindst tre Gange kjæmpet med Hanseaterne og hver Gang frataget disse et Skib.[2] I 1437 nævnes han som Eriks Tjener og Hofsinde,[3] og omtrent ved samme Tid skal han paa dennes Befaling have ladet den ulykkelige Amund Sigurds søn brænde. I Eriks sidste Regjeringstid blev Olaf forlenet med Bergens Kongsgaard og tillige Hirdstjore paa Island, hvilken Titel han førte allerede 1439,[4] uden dog, som det synes, i Virkeligheden at have faaet nogen Magt paa Øen, der i hele Christophers Tid lader til at have befundet sig i halv anarchisk Tilstand. Ved Christophers Kroning 1442 blev Olaf Ridder og nød stor Anseelse ogsaa hos sin nye Konge, der i 1444 lod ham i sit eget Sted tage Forsædet ved Retterthingene.[5] Olafs Forhold under Thronstriden efter Christophers Død kjende vi allerede, ligesom vi have hørt, at han nys havde tilbagedrevet to svenske Indfald i Thrøndelagen. Hans Hovedgaard i Norge laa paa den frugtbare lille Ø Tolga eller Talgøen[6] i Buknfjorden ved Stavanger. Paa denne Øs største Eiendom, der fremdeles udmærkelsesvis benævnes „Gaarden“, stod endnu for

  1. Dipl. Norv. I, S. 502.
  2. Hanserecesse v. 1431 etc. I, S. 285, 287.
  3. Styffe, l. c. II, CX.
  4. „Kom þá (1439) út bréf Olafs Niculassonar, féhyrdis í Biørgyn, er þá nefnir sig hyrdstióra hér.“ J. Espolin, Islands Árbækur í sögu-formi, II, S. 31.
  5. Dipl. Norv. I, S. 575.
  6. I De la Gardiska Archivet, III, S. 120 kaldes Olaf derfor, aabenbart efter et gammelt, men der ikke citeret Skrift: „Olof Broms den rige til Talge“.