Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/13

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

3

INDLEDNING. JORDENS KUGLEFORM.

Beretninger, som i nyere Tid har bragt besindige Forskere til at benegte Biografiens paalidelighed endog paa Punkter, hvor Forfatteren maatte vide Besked.[1] Dette Aarhundredes mere kritiske Forskere (navnlig Navarrete) har imidlertid fremdraget en Mængde nye Data til Columbus og Opdagelsens Historie fra spanske og italienske Arkiver, og Drøftelsen af disse har allerede frembragt Sikkerhed paa Punkter, hvor man før famlede; endel Oplysninger, som endnu ligger bevarede i Bibliotheker, vil vistnok ogsaa komme for Dagen ved de Jubilæer, som i disse Maaneder feires baade i Columbus’s Fædreland (Italien) og i hans Adoptivland (Spanien). Hvad der kan leveres, er kun en Oversigt over Forskningens nuværende Resultater, — en Beretning om, hvad vi vide om Opdageren og Opdagelsen. Men forud for denne Skildring maa vi dvæle noget nærmere ved har Forudsætninget og hans Forlæbere.

————————

De gamle Grækere havde oprindeligt Forestillingen om Jorden som en flad Landmasse, der strakte sig langt i Øst—Vest, omgivet udentil overalt af det store Ocean. Men allerede tidligt vaktes dog Tanken om Jordens Kugleform, og denne blev fastslaaet af Aristoteles og Alexandrinerne. Den optoges derfor ogsaa i de almindelige Lærebøger, godkjendtes i Regelen ogsaa hos Romerne og gik derfor over til Middelalderen, skjønt de ældre Forestillinger dog længe holdt sig ved Siden. Naturligvis foryedes Troen paa Kugleformen af de middelalderlige Filosofer i 12te og 13de Aarhundrede, der fornemmelig gjennem Araberne lærte den græske Videnskab at kjende; men den blev dog kun en videnskabelig Theori, som de Lærde troede paa, og andre benegtede. I Columbus fortættede denne Theori sig til Handling, til hvad en Samtidig beundrede sagde var »en mere guddomelig end menneskelig Tanke« — at søge Øterlandene ad en vestlig Vei. Det var her Columbus’s Held, at Grækernes videnskabelige Forsøg paa at beregne Jordens Størrelse var saa unøiagtige.

Eratosthenes i Alexandria (omtrent 200 f. Kr.) havde foretaget den

  1. Fernando’s paa spansk skrevne Bog blev utrykt og er siden forsvundet; den kjendes nu ku i en maske bearbeidet Oversættelse til Italiensk fra 1571. Jeg sætter ud af Betragtning Harrrisse’s Forsøg paa at bevise, at Biografien ikke var forfattet av Sønnen Fernando; det er modbevist derved, at Citaterne gjenfindes hos las Casas, der ved 1550 benyttede Fernandos’s skrevne Bog.