22
Camilla Collett
Saa kom Scenen paa Ballet hos Grev Wedel kort efter. Jeg vil gjengive den efter Caroline F.s Beretning saa tørt ordret som angik den ikke mig. Han havde engageret hende, og medens de stode opstillede i Ræk* ken, udøste han for hende sin Vrede over Tilbagesen? delsen af Brevet. Hun fandt dette ganske naturligt og besvor ham at ophøre med disse meningsløse Forføh gelser. Maaske har hun ført Defensoratet for sin Klient lidt for varmt, [der] idetsamme dansede ned af Ræk# Ken med Grev Per . . . han afbrød hende med et: «Ja, men der er et Træk ved Munden der minder om Broderen» .... derpaa ligesaa heftig: «Jo hun er dei* lig». Kan det Had og, tør jeg sige den Kjerlighed? der strede om Herredømmet i denne Mands Sjel, bestem* tere udtale sig end i disse faa Ord? Vi talte ikke sam* men paa det Bal. Et par Aar gik atter hen, I disse Aar havde jeg sluttet mig nærmere til en Vennekreds af begavede Unge, Petersens, Dirikses, Sibbern, de unge Colletfer, og Flere, og i disse Aar Frigjørelsens Aar faldt ogsaa vore deilige Sommerferier oppe i Eidsvold, af* vexlende med belivende Vinterbesøg nede i Chri* stiania. 39. Jeg var bleven forlovot med Collett. Da anmo* dede jeg W. om en Samtale. Jeg vilde sige ham dette, og skilles fra ham forsonet. Mødet skulde finde Sted hos Fru Colban. (Cappelens Gaard, Kirkegaden.) Han indfandt sig og jeg sagde ham den Vending min Skjebne havde tat det maatte jo ogsaa berolige ham. Men Gud bevare mig, tænkte jeg, da han efter en* del vrede Udbrud, Stampen i Gulvet, uden Afsked var faret derfrå, og Fru C. fandt mig skjælvende af Skræk paa Valen. Altsaa atter igjen denne vanvittige Jalousi! andet Navn kan jeg ikke give det. Han havde vægret sig ved at give hin min Følelse, Ly i et trofast Forhold, men han taalte ikke at det skede gjennem en Anden.
