dog bestemt at yde mig Understøttelse, da han holdt mig for at være for ung.
En Ungdomsven af mig, Collins, var saa begeistret af min Fortælling om mit nye Opholdssted, at han besluttede sig til at følge mig. Han reiste forud overland til Newyork, medens jeg skulde komme efter Søveien, medtagende hans Bogsamling. Medens han ventede paa mig i Newyork, førte han et meget letsindigt Liv og var stadig drukken, saaledes at jeg maatte betale hans Gjæld for Kost og Logis samt videre yde ham Reisepenge, en Byrde, som faldt mig meget tung og ubehagelig.
Jeg reiste saa atter tilbage til Newyork, denne gang ledsaget af mine Forældres Velsignelse.
Da vor Baad landede ved Newport paa Rhode Island, besøgte jeg min Broder Johan, som for flere Aar siden havde slaaet sig ned her, og som modtog mig meget venligt. Da en af hans Venner ved Navn Vernon havde en Fordring paa 35 Pund i Pennsylvanien, bad han mig at inkassere disse Penge og opbevare dem indtil han gav mig Efterretning, hvorpaa han udleverede mig en Anvisning. Dette Tillidshverv foraarsagede mig mange Ubehageligheder. Da Guvernøren af Newyork, hvis Navn var Burnet, fik vide af Kapteinen, at der var en ung Mand ombord, der medførte mange Bøger, bad han at jeg maatte besøge ham. Guvernøren tog
