Side:Bogtrykkeren Benjamin Franklin.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Aar blev Trykkeriet, som Franklin havde grundlagt, drevet i samme Gaard, men i 1889 flyttede det til en egen Bygning, den saakaldte Fell Building. Forretningen har havt en ganske stor Udvikling. Endskjønt allerede Benjamin Franklins Trykkeri i sin Tid blev anseet som et af Verdens Underverker, formaaede dette dog ikke paa et helt Aar afstedkomme saameget Arbeide, som nu leveres af Franklin Printing Co. paa en eneste Dag.

Han grundlagde ogsaa flere Filialer rundt om i de forskjellige Byer, hvor Trykkerier dengang endnu ikke fandtes. Den første Papirfabrik i Amerika skyldtes ligeledes hans Initiativ.

I den Tid, Franklin slog sig ned i Pennsylvanien, var der endnu ikke nogen ordentlig Boghandel søndenfor Boston. I Newyork og Filadelfia var Bogtrykkere og Boghandlere egentlig kun Papirhandlere. Den, som vilde have Bøger, maatte bestille disse i England. Franklin oprettet derfor ogsaa en Bog- og Papirhandel, og, saavidt det kan ses, optraadte han ogsaa som Forlægger af enkelte literære Verker. Den første Oversættelse af et klassisk Verk, som udkom i Amerika, var Ciceros «Cato major», udgivet af Franklin i 1744, og han ledsagede den med det Ønske, at den skulde „vie Filadelfia til Hjem for den amerikanske Muse“. Saavidt det kan sees, udgav han ogsaa en Avis paa Tysk, „Philadelphische