ionsDatters Høi! Indtil dig skal det naa hen, ja, det skal komme, det forrige Herredømme, Kongedømmet over Jerusalems Datter.
9 Hvorfor opløfter du nu saadant Skrig? Er der da ingen Konge i dig, eller er din Raadgiver omkommen, siden Smerte som den fødende Kvindes har grebet dig?
10 Vrid dig og vaand dig i Smerte, Zions Datter, som den fødende Kvinde! Thi nu skal du drage ud af Staden og bo paa Marken og komme lige til Babel; — der skal du vorde udfriet, der skal Herren gjenløse dig af dine Fienders Haand.
11 Og nu have mange Folkefærd samlet sig imod dig, hvilke sige: Det vorde vanhelliget, og vort Øie se paa Zion med Lyst!
12 Men de kjende ikke Herrens Tanker og forstaa ikke hans Raad, at han har samlet dem som Kornbaand til Tærskepladsen.
13 Staa op og tærsk, du Zions Datter! Thi dit Horn vil jeg gjøre til Jern, og dine Klover vil jeg gjøre til Kobber, og du skal sønderstøde mange Folk, og jeg vil lyse deres Rov i Ban til Herren og deres Gods til al Jordens Herre.
14 Nu samler du dig i Skare, du Skarens Datter! Beleiring har man reist imod os; med Stok slaa de Israels Dommer paa Kindbene.
Profeten forkynder, at Messias, han, som er fra Evighed af, skal fødes i det lille og ringe Betlehem, gjøre Ende paa Israels Fangenskab, vogte det i Guds KRaft og Høihed og skaffe det Fred for Verdensriget, 1-5. I denne Tid skal Israel baade bringe Folkene himmelsk Velsignelse og Vederkrægelse og tilintetgjøre alle dem, som sætte sig op imod det, med uimodstaaelig Kraft, 6-8. I den samme Tid skal Herren udrydde af det alle kjødelige Forsvarsmidler saavelsom ogsaa al Trolddom og alt Afguderi og haardt straffe de Folk, som ikke ville lade sig omvende, 9-14.
G du Betlehem, Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder[1]! Af dig skal der udgaa mig En til at være Hersker over Israel, og hans Udgang er fra fordum, fra Evigheds Dage.
2 Derfor skal han hengive dem indtil den Tid, hun, som skal føde, har født; og de, som blive tilovers af hans Brødre[2], skulle vende tilbage tilligemed Israels Børn.
3 Og han skal staa og vogte sin Hjord i Herrens Kraft, i Herrens, sin Guds, Navns Høihed; og de skulle sidde i Ro, thi nu skal han være stor indtil Jorden Ender.
4 Og denne skal være Fred; naar Assur kommer i vort Land, og naar han træder ind i vore Paladser, saa reise vi mod ham syv Hyrder og otte Menneskefyrste,
5 og de skulle hærje Assurs Land med Sverd og Nimrods Land[3] i dets Porte; og han skal redde fra Assur, naar han kommer i vort Land og naar han træder ind paa vore Enemærker.
6 Og Jakobs Levning skal være midt iblandt mange FOlk som en Dug fra Herren, som en Regnskur paa Urter, der ikke bier paa Nogen og ikke venter paa Menneskenes Børn.
7 Og Jakobs Levning skal være blandt Hedningefolkene, midt iblandt mange Folk, som en Løve blandt Skovens Dyr, som en ung Løve blandt Faarehjorde, hvilken, naar den farer frem, træder ned og sønderriver, og der er Ingen, som redder.
8 Høi være din Haand over dine Modstandere, og alle dine Fiender vore udryddede!
9 Og det skal ske paa den Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste af din Midte og tilintetgjøre dine Vogne.
10 Og jeg vil udrydde dit Lands Stæder og nedbryde alle dine Fæstninger.
12 Og jeg vil udrydde dine udskaarne Billeder og dine Billedstøtter af din Midte, og du skal ikke mere tilbede dine Hænders Gjerning.
13 Og jeg vil rive dine Astartebilleder op af din Midte og ødelægge sine Stæder.
14 Og jeg vil i Vrede og i Harme
