35 Men han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.
36 Da sagde han: Er det, fordi man har kaldt hans Navn Jakob, at han nu to Gange har overlistet mig? Min Førstefødselsret har han taget, og se, nu har han taget min Velsignelse. Og han sagde: Har du ikke beholdt en Velsignelse for mig?
37 Og Isak svarede og sagde til Esau: Se, jeg har sat ham til Herre over dig, og jeg har givet ham alle hans Brødre til Tjenere, og jeg har forsørget ham med Kort og Most; hvad skal jeg da gjøre for dig, min Søn?
38 Og Esau sagde til sin Fader: Har du da kun een Velsignelse, min Fader? Velsign ogsaa mig, min Fader! Og Esau opløftede sin Røst og græd.
39 Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: Se, uden Jordens Fedme skal din Bolig være og uden Himmelens Dug fra oven.
40 Og ved dit Sverd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men det skal ske, naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Nakke.
41 Og Esau var Jakob fiendsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med. Og Esau sagde i sit Hjerte: Den Tid er nær, da der bliver Sorg over min Fader; da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.
42 Og Rebekka blev underrettet om Esaus, sin ældste Søns, Ord; og hun sendte Bud og kaldte Jakob, sin yngste Søn, og hun sagde til ham: Se, Esau, din Broder, vil hevne sig paa dig ved at slaa dig ihjel.
43 Og nu, min Søn, lyd min Røst og staa op, fly til Laban, min Broder, til Charan!
44 Og du skal blive hos ham en Tid, indtil din Broders Vrede lægger sig,
45 indtil din Broders Vrede vendes fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra. Hvi skulde jeg miste eder begge paa een Dag!
46 Og Rebekka sagde til Isak: Jeg er kjed af mit Liv for Hets Døtres Skyld; dersom Jakob tager en Hustru af Hets Døtre, som disse, af Landets Døtre, hvad skulde jeg da leve efter?
Jakob velsignes af sin Fader og drager til Mesopotamien, 1-5. Esau tager sig endnu en Hustru af Ismaels Døtre, 6-9. Herren aabenbarer sig for Jakob i Betel, gjentager de forhen givne Forjættelser og lover ham sin Beskjermelse, 10-17. Jakob opreiser en Mindesten og gjør et Løfte, 18-22.
G Isak kaldte paa Jakob og velsignede ham, og han bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage dig en Hustru af Kana’ans Døtre.
2 Gjør dig rede, drag til Mesopotamien, til Betuels, din Morfaders, Hus, og tag dig derfra en Hustru, af Labans, din Morbroders, Døtre!
3 Og Gud, den Almægtige, velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, saa du bliver til en Forsamling af Folk,
4 og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Afkom med dig, saa du tager det Land i Eie, hvori du er fremmed, hvilket Gud gav Abraham!
5 Saa sendte Isak Jakob bort; og han drog til Mesopotamien, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
6 Og da Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Mesopotamien for derfra at tage sig en Hustru; idet han velsignede ham og bød ham og sagde: Du skal ikke tage dig en Hustru af Kana’ans Døtre,
7 og at Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Mesopotamien,
8 og da Esau saa, at Kana’ans Døtre mishagede Isak, hans Fader,
9 saa gikk Esau til Ismael og tog Mahalat, Ismaels, Abrahams Søns, Datter, Nebajots Søster til Hustru foruden sin andre Hustruer.
10 Og Jakob drog ud fra Be’erseba og gik til Charan.
11 Og han traf paa et Sted og blev der om Natten, fordi Solen var gaaet ned; og han tog en af Stenene paa det Sted og lagde den under sit Hoved, og han lagde sig paa det samme Sted.
12 Og han drømte, og se, en Stige var sat ned paa Jorden, og dens Top naaede til Himmelen; og se, Guds Engle stege op og stege ned paa den.
13 Og se, Herren stod øverst paa den og sagde: Jeg er Herren, Abra-
