op og samle mellem Kornbaandene efter Høstfolkene! Og hun kom og har staaet her fra imorges lige til nu; hun har kun siddet en liden Stund i Huset.
8 Da sagde Boas til Rut: Hør, min Datter! Gaa ikke hen for at sanke paa nogen anden Ager, og du skal heller ikke gaa bort herfra, men holde dig her til mine Piger.
9 Se efter den Mark, som bliver afhøstet, og gaa efter dem! Jeg har befalet Drengene ikke at røre dig; og bliver du tørstig, da gaa hen til Karrene og drik af det, Drengene øse!
10 Da faldt hun paa sit Ansigt og bøiede sig til Jorden og sagde til ham: Hvorfor har jeg fundet Naade for dine Øine, saa du tager dig af mig, endog jeg er en Fremmed?
11 Og Boas svarede og sagde til hende: Det er mig fortalt altsammen, hvad du har gjort imod din Svigermoder efter din Mands Død, at du forlod din Fader og din Moder og dit Fødeland og gik til et Folk, som du før ikke kjendte.
12 Herren gjengjælde din Gjerning, og din Løn vorde fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen for at søge Ly under hans Vinger!
13 Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, siden du har trøstet mig og talt venlig til din Tjenestepige, endog jeg ikke er som en af dine Tjenestepiger.
14 Og Boas sagde til hende ved Spisetid: Kom herhid og æd af Brødet og dyp dit Stykke i Eddiken! Og hun satte sig ved Siden af Høstfolkene, og han rakte hende ristet Korn, og hun aad og blev mæt og fik tilovers.
15 Derpaa stod hun op for at sanke; og Boas bød sine unge Karle og sagde: Ogsaa mellem Kornbaandene kan hun sanke, og I skulle ikke gjøre hende Fortræd;
16 I skulle endog trække Aks ud af Kornbaandene til hende og lade dem ligge, saa hun kan opsanke dem, og I skulle skjænde paa hende.
17 Hun sankede da paa Marken indtil Aftenen, og hun bankede ud, hvad hun havde sanket, og det var omtrent en Efa Byg.
18 Og hun tog det op og kom til Staden, og hendes Svigermoder saa det, hun havde sanket; og hun tog frem og gav hende det, hun havde tilovers, efterat hun var bleven mæt.
19 Da sagde hendes Svigermoder til hende: Hvor har du sanket idag, og hvor har du arbeidet? Velsignet være han, som tog sig af dig! Og hun fortalte sin Svigermoder, hos hvem hun havde arbeidet, og sagde: Den Mand, hos hvem jeg har arbeidet idag, heder Boas.
20 Og No’omi sagde til sin Svigerdatter: Velsignet være han af Herren, som ikke har forladt sin Miskundhed mod de Levende og mod de Døde! Og No’omi sagde til hende: Den Mand er en Nærbeslægtet af os; han er en af vore Løsere[1].
21 Og Rut, Moabitinden, sagde: Han sagde ogsaa til mig: DU skal holde dig til mine FOlk, indtil de ere færdige med hele min Høst.
22 Og No’omi sagde til Rut, sin Svigerdatter: Det er godt, min Datter, at du gaar ud med hans Piger, forat man ikke skal handle ilde med dig paa en anden Mark.
23 Saa holdt hun sig da til Boas’s Piger for at sanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var til Ende. Og hun blev hos sin Svigermoder.
Efter No’omis Raad gaar Rut hen til Tærskepladsen og lægger sig ved Boas’s Fødder for at erfare, om han vil ægte hende i hendes afdødes Mands Sted, 1-7. Boas roser hendes Forhold og lover at undersøge, om en nærmere Løser vil ægte hende; ellers vil han, 8-13. Han giver hende seks Maal Byg og lader hende gaa hjem, 14-18.
G No’omi, hendes Svigermoder, sagde til hende: Min Datter! Skulde jeg ikke søge dig et Hvilested, forat det kan gaa dig vel?
2 Og nu, er ikke Boas vor Kjending, han, hvis Piger du har været hos? Se, han kaster inat sit Byg paa Tærskepladsen.
3 Nu skal du tvæte dig og salve dig og tage dine Klæder paa og gaa ned til Tærskepladsen; giv dig ikke tilkjende for Manden, førend han er færdig med at æde og drikke!
4 Naar han saa lægger sig, skal du mærke dig Stedet, hvor han lægger sig, og du skal gaa hen og slaa Dækket op ved hans Fødder og lægge dig; saa skal han give dig tilkjende, hvad du skal gjøre.
5 Og hun sagde til hende: Alt, hvad du siger, skal jeg gjøre.
- ↑ 3 Mos. 25, 25.
