skenes Døtre vare skjønne; og de toge sig Hustruer, hvemsomhelst de havde Lyst til.
3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke dømme blandt Menneskene svindelig; i sin Forvildelse er det[1] Kjød, og dets Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
4 Kjæmperne vare paa Jorden i de Dage og ligesaa sidenefter, da Guds Sønner gik ind til Menneskenes Døtre, og de fødte dem Børn; de ere de Vældige, de fra fordums Tid, de navnkundige Mænd.
5 Og Herren saa, at Menneskes Ondskab var stor paa Jorden, og at alle dets Hjertes Tankers Paafund kun vare onde den hele Dag.
6 Da angrede Herren, at han havde skabt Mennesket paa Jorden, og han bedrøvedes derover i sit Hjerte.
7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Overflade, saavel Mennesker som Kvæg og Kryb og Himmelens Fugle; thi jeg angrer, at jeg har skabt dem.
8 Men Noah fandt Naade for Herrens Øine.
9 Dette er Noahs Slægtshistorie: Noah var en retfærdig og ustraffelig Mand blandt sine Samtidige; Noah vandrede med Gud.
10 Og Noah avlede tre Sønner, Sem, Cham og Jafet.
11 Men Jorden fordærvedes for Guds Aasyn, og Jorden blev fuld af Vold.
12 Og Gud saa Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kjød havde fordærvet sin Vei paa Jorden.
13 Da sagde Gud til Noah: Alt Kjøds Ende er kommen for mit Aasyn, thi Jorden er fyldt med Vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem tilligemed Jorden.
14 Gjør dig en Ark af Gofertræ, gjør Kammere i Arken og beg den indentil og udentil med Beg!
15 Og paa denne Maade skal du gjøre den: Tre hundrede Alen skal være Arkens Længde, femti Alen dens Bredde, og treti Alen dens Høide.
16 Et Vindue skal du gjøre paa Arken og lade det gaa op indtil en Alen ovenfra, og Arkens Dør skal du sætte paa dens Side; med et nederste, et mellemste og et øverste Stokverk skal du gjøre den.
17 Og jeg, se, jeg vil lade en Vandflom komme over Jorden til at fordærve alt Kjød under Himmelen, hvori der er Livsaande; alt det, som er paa Jorden, skal omkomme.
18 Men jeg opretter min Pakt med dig, og du skal gaa ind i Arken, du og dine Sønner og din Hustru og dine Sønners Hustruer med dig.
19 Og af alt Levende, af alt Kjød, et Par af Alt skal du føre ind i Arken for at bevare dem ilive med dig; Han og Hun skal det være.
20 Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter dets Slags, af alt Jordens Kryb efter dets Slags, et Par af Alt skal komme ind til dig for at bevare Livet.
21 Og tag dig af allehaande Føde, som ædes, og samle det til dig, forat det maa blive dig og dem til Næring!
22 Og Noah gjorde det; aldeles som Gud havde befalet ham, gjorde han.
Noah gaar ind i Arken med hele sit Hus og saa mange af Dyrene, som Gud har befalet ham, 1-9. Syndfloden kommer, og alt Levende paa Jorden drukner; kun Noah og de, som ere med ham i Arken, blive reddede, 10-24.
G Herren sagde til Noah: Gaa ind i Arken, du og hele dit Hus! Thi dig har jeg seet retfærdig for mit Aasyn i denne Slægt.
2 Af alt det rene Kvæg skal du tage dig syv og syv, Han og Hun, men af det Kvæg, som ikke er rent, et Par, Han og Hun;
3 ligesaa af Himmelens Fugle syv og syv, Han og Hun, forat holde Sæd ilive paa hele Jorden.
4 Thi om syv Dage vil jeg lade regne paa Jorden i firti Dage og firti Nætter, og jeg vil udslette alle de levende Væsener, som jeg har skabt, af Jordens Overflade.
5 Og Noah gjorde aldeles, som Herren havde befalet ham.
6 Og Noah var seks hundrede Aar gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
7 Og Noah og hans SØnner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham gik ind i Arken for Flodens Vande.
8 Af det rene Kvæg og af det Kvæg, som ikke er rent, og af Fuglene og af alt det, som kryber paa Jorden,
- ↑ Mennesket.
