73 og hvor han senere forblev liggende. Derfor har denne Høst-(1233) i Historien faaet Navn af Haakarlehøsten. Det første Møde mellem Kongen og hans Svigerfader, Jarlen, foregik i Kristkirkens Skrudhus, hvor Kongen fremsatte haarde Be- brejdelser imod Jarlen for den Maade, hvorpaa han var gaaet frem i de senest forløbne Aar. Senere hen foregik deres ofsieielle Sammenkomst paa et Thing, der afholdtes paa Kristkirkegaarden. Kongen var her den, som kom først og tog Sæde paa sin Konge- stol, omgiven af sine Raadgivere og Lendermænd og“i Nærværelse af de i Byen forsamlede Biskoper Jarlen kom senere til Thinget med sine Mænd. Da disse saa, at der ikke var indrettet Sæde til ham paa den Stol, hvorpaa Kongen havde sin Plads, maatte de først skaffe ham en egen Stol. Forhandlingerne aabnedes af Dagsinn Bonde, hvorpaa Kongen selv steg op og i en Talend- viklede de Grunde, som han havde til at være misfornøjet med Jarlen. Efter ham kom ogsaa hans Lendermænd med de Bebrej- delser, som de havde at fremsætte mod denne. Skule fik først Ordet, efterat de øvrige vare færdige Han viste sig da i Besiddelse af megen Veltalenhed og forstod – idetmindste tilsyneladende — at gjendrive alle de Bebrejdelser, som vare fremsatte mod ham, idet han derhos erkjendte, at det var hans Skyldighed at tjene Kongen, men sagde, at Lendermændene kun fortjente Utak, fordi de paa en saadan Maade søgte at trænge sig imellem“ham og Kongen med sine Bag- vaskelser. Da han imidlertid ogsaa kom med Udfald, der maatte være meget saarende for Kongen, havde denne hans tilsyneladende Jndrømmelse ikke nogen forsonende Virkning. Kong Haakon blev endog saa vred over de Bemærkninger, hvormed Jarlen kom frem i sin Tale, at han rejste sig fra sit Sæde, gik ind i Kirken og bad Alle, som vilde tjene ham, at følge ham derind. Mængden af de forsamlede fulgte efter, medens Jarlen og hans Mænd gik til sine Skibe, og saaledes syntes foreløbig alle Udsigter til et mindeligt Opgjør for denne Gang at være forsvundne Jmidlertid gjorde dog Biskoperne et Forsøg paa at mægle et Forlig, og dette kom da ogsaa ved deres Bestræbelser istand, men udelukkende efter de af Kongen opstillede Betingelser Hvilke disse vare, angives forøvrigt ikke nærmere; men af senere, lejlighedsvis forekommende Antyd- ninger, kan det dog sees, ligesom det ligger i selve Sagens Natur, at Kongen har benyttet det Overtag, han ved denne Lejlighed havde erholdt, til at faa omgjort mindst et, sandsynligvis ogsaa flere
