68 Overgivelse af Borgen. Dagfinn og Birkebejnerne maatte nu iBi- skopsgaarden, som det heder, sværge Kong Philippus“ Trostabsed, hvorved dog vel neppe kan forstaaes andet end, at de have aflagt et Løfte om ikke mere at bære Vaaben mod Baglerne. Dagen efter lod Kong Philippus Borgen nedbryde, og denne Gang blev der ikke ladet Sten tilbage paa Sten. Det følgende Aar, 1208, afsluttede-S Urolighederne foreløbig ved Forliget paa Hvitingsø mellem de to Konger, Inge og Philippns, og saaledes ophørte for Eftertiden Baglerpartiet som Birkebejnernes Fienden Der-med sik ogsaa Bergens Borgere Ro, og deres By fremtræder nu paa nogen Tid ikke saa hyppig ved de historiske Be- givenheder, som tidligere. Først ved Kong Jnge Baardssøns Død i 1217 blev Bergen atter Skuepladsen for vigtige Forhandlinger. Den i Bergen værende Afdeling af den kongelige Hird, hvis første Mand ved denne Lejlighed var Dagsinn Bonde, der nu var Lag- mand og Stallare, stod, da Thronen var bleven ledig, afgjort paa den unge Haakon Haakonssøn-S Side, hvilket ogsaa var Til- fældet med Bergens Domkapitel, hvis Formand paa den Tid .var den udvalgte Biskop (Biskopsemnet) Haavard, der var valgt efter den i 1216 afdøde Biskop Martin. Dagsinn Bonde indfandt sig selv, ledsaget af flere anseede Mænd, i Thrøndelagen, hvor han sik sat igjennem, at Haakon blev taget til Konge og hyldet paa Øre- thing, hvorpaa han strax efter blev bragt til Bergen for der at modtage Gulathingslagens Hyldning. I denne Anledning blev der stævnet Thing til denne By 8de Iuli. Denne højtidelige Handling foregik ogsaa til den fastsatte Tid, uagtet det ikke i Forvejen manglede paa Forsøg fra den afdøde Konges Broder, Skule Iarl, og hans Parti paa at saa det skeede omgjort. Thinget holdtes paa det sædvanlige Sted, paa Kristkirke- gaarden, hvor den hellige Sunnivas Skrin og mange andre Hellig- domme i den Anledning vare baarne ud. Først rejste sig Sigurd af Onarhejm paa alle Gulathingmændenes Vegne og hilsede i en smuk Tale Kongen og Jarlen velkomne. Efter ham tog Dagfmn Bonde Ordet og omtalte først de Vanskeligheder, som der havde været for at faa den unge Konge hyldet i Thrøndelagen; i Modsæt- ning dertil var det, som han forsikrede, nu Gulathingmændenes Vilje at vise ham al den Hæder, som stod i deres Magt, hvorom baade Læge og Lærde vare enige. Derpaa traadte den vise Stejngrim Stryll op og gav Haakon Kongenavn, hvorefter denne aflagde Ed paa at ville overholde Landets Ret, og Skule Jarl paa at være Kong Haakon huld og tro, saalænge han holdt den imellem dem
