427 epidemier, der i det 17de Aarhundrede hjemsøgte Bergen. J 1722 skal der i Bergen have boet 2500 Familier, hvilket maatte give en Folkemængde af omtrent 21,000 Mennesker I 1751 anslaaes den til over 19,000, men viste sig ved den første almindelige Folke- tælling i 1769 kun at være 13,735. Da de ældre Angivelser ikke kunne betragtes som aldeles paalidelige, er det ikke muligt med Sikkerhed at angive, hvor stor Tilbagegang iFolkemængde der har været i Bergen i disse femti Aar, men rimeligvis har en saadan dog i nogen Grad fundet Sted i Perioden efter den store nordiske Krig. Men denne blev dog ikke af lang Varighed. I 1801 var Bergens Indbyggerantal igjen steget til 18,080 Mennesker, og ved- blev formodentlig at stige indtil Aaret 1807. J de følgende Aar vifte der sig imidlertid, som en Følge af de trykkede Tider, atter en stærk Tilbagegang, idet der ved Folketællingen i 1815 kun var 16,903 Indbyggere Efter den Tid har Folkeniængden stadig været i Tiltagende. Lige til vore Dage har Bergen i en ganske anden Grad end Kristiania bevaret sine gamle Handelsfamilier med deres oprindelige Navne og overgaar vistnok i denne Henseende alle øvrige norske Byer. Hvis man gjennemgaar gamle Lister over Bergens Borgere, saadan som de haves i Borgerbogen, gamle Skatteregnskaber eller deslige, vil man uophørlig støde paa Navne, som enten den Dag idag bæres af Familier, der ere velbekjendte i den bergenfke Handelsverden, eller ialfald endnu i Mands Minde have indtaget en fremragende Plads inden denne. Men uagtet der saaledes i lange Tider har været en talrig Kreds af indfødte Fa- milier, som have været de ledende i dens rige Handel, og som i Regelen have været i Besiddelse af en ikke ubetydelig Formue, ud- dannede der sig dog aldrig et Handelspatrieiat af den Art, som f. Ex. i Kriftiania og andre østlandske Byer Omstændighederne vare i Bergen heller aldrig gunstige for Dannelsen af et saadant, og navnlig var den mere almindelig udbredte Velstand en stor Hindring derfor. Medens de østlandske Trælasthandlere i Regelen vare store Jordegodsejere og Driftsherrer, stod den bergenske Fiske- handler i en ganske anden Stilling, der ikke paa samme Maade gjorde ham til den ledende Sjæl i et lidet Samfund og gav ham det ariftokratiske Præg, der saa let knyttede sig til Mænd, som havde indrettet sin Handelsvirksomhed saaledes, som de østlandske Handelsmagnater kunde gjøre det. Selv om den rige bergenfke Kjøbmand havde det halve Nordland i sin Lomme, var dette des- uden en Formue af en mere usikker Art, og Fiskeriets Hasard kunde i en Fart skille ham af med betydelige Summer. Paa samme
