Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/413

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

o 401 sor, at Bergersarerue ikke kunde skasse den nødvendige Fisk til dennes Fastespiser. I den Anledning kom Bergerfarerne med et Andragende til Senatet, hvori de paastode, at de kunde indføre tilstrekkelige Fifkevarer til Behovet, og at de franske Soldater neppe heller toge Festen saa strengt 1). Handelens Frigivelse for Bremens Borgere synes at have været Kontorets Dødsstød. J 1763 var der kun en Bremerstue (i Bratten) og en Lübeckerstue (i Ejnarsgaarden) tilbage, af hvilke den første i Slutningen af dette Aar blev solgt til Johannes Kramer, en Søn af den forrige Ejer, som blev norsk Borger, og den anden under 17 Marts 1764 blev overdraget til den tidligere Husbonde, Mohn. Da var der allerede hengaaet tre Aar, siden den sidste Sekretær, der i den senere Tid iForening med to Achtejner havde været alene om Kontorets Bestyrelse, var draget sin Vej hjem til Lübeck Kon- torets Arkiv blev i August 1764 bragt til Lübeck og der indlemmet i Bergerfarernes Arkiv, hvor det endnu sindes. Fremdeles vare dog Mariakirken og Kjøbmandsftuen tydsk Gjendom. Den første blev i 1766 overdragen til Kongen, medens Kjøbmandsftuen først blev solgt i 1777 for 2500 Rdl., efterat den fra 1764 havde været-bort- lejet til Madame Greve. Da var allerede det bremiske Bergerfarer- societet aldeles opløst og kun to af dets Medlemmer i Live, hvor- imod det lübeckske fremdeles bestod og bevarede sig som et afsluttet Kollegium i henimod hundrede Aar, skjønt uden at have nogen For- bindelse med Bergen. Men om saaledes det tydske Kontor forsvandt, vedbleve Birk- ningerne af dettes Tilværelse længe at vise sig. Det tydske Element formaaede endnu længe at hævde fig, og dets Indflydelse paa Befolk- ningens særegne Præg kan maaske tildels endnu mærkes. Ogsaa paa andre Maader har det forstaaet at gjøre sig gjældende, bl. a. ved at øve Indflydelse paa Retsforholdenes Udvikling Saaledes er Underpantet med Thinglysning og Protokollation i Norge først kommet i Brug i Bergen, som en Følge af Paavirkning fra Kon- toret, der anvendte liibecksk Ret, og et nærmere retshistorisk Studium af de endnu tilgjængelige Kilder, bl. a. af de kontorske Retsprotokoller, om disse nu ere bevarede, vil vistnok kunne paavise mange flere j “) Skrivelse fra Bergersarerne til Raadet af 29de llug. 17b7 i Bremens Statsarkiv. Det heder heri bl. a.: „– ivann gu mahlen die Soldaten, wenn sie gu Felde liegen, nicht sekten pitbstliche 1)isponeatjons mit sich siihren, tiberdem auch bekannt, dasz die Ftanzosen keinesonderliche Lieb- haber von Stocksischen und Om-ingen sein.“ en-. mark-„ dem-. W