379 Nordenfor Finnegaarden bleve Bryggegaardene gjenopførte al- deles, som de tidligere havde staaet, idet Traditionen her bevarede sin Magt. Dog indførtes der nu den Forandring, at Røgstnerne afskaffedes og de nye Skytningsstuer i det Sted forsynede-s med Bilæggerovne. Mod Nord blev for Eftertiden Guldskoen den yderste Gaard, idet der udenfor denne indrettedes en Almenning paa 80 Alens Bredde, der efter den gamle Gaard, Dreggen, fik Navn af Dregs-Almenni„ngen, eller, som den ogsaa undertiden er bleven kaldt, Guldskoens Almenning. Dog blev ikke det hele Rum, som nu var udlagt, udelukkende benyttet til Almenning, da det tildels ogsaa kunde anvendes til Haver paa Betingelse af, at der ikke i disse maatte opsættes nogen Bygning Strøget norden- for denne Almenning gik for Eftertiden altid under Navn af Dregge n uden Hensyn til, hvilke Gaarde der tidligere havde ligget. Imellem Dreggen og Kontoret skulde Forbindelsen ske over en langsmed den nye Almenning opført Brygge, hvis Vedligeholdelse efter en i 1712 truffen Aftale blev besørget af Byen og Kontoret i Fællesskab. Paa den mod Ovregaden vendende Bagside af Kontoret blev der ogsaa ved Gjenopførelsen efter Branden i 1702 truffet den For- sigtighedsregel, at ingen Huse maatte bygges nærmere ind mod Gaden end i en Afstand af 55 eller So Alen, saa at Kontoret der- ved blev „saa at sige paa alle Sider omkranset med al den Be- fkjærmelse, som for Mennesker er mulig at opfinde og efter Stedets naturlige Beskaffenhed og Situationen kunde iverksættes.“ Med Mariakirken !), der var forbleven uberørt af Branden, foretoges efter denne ingen Forandring, hvorimod den afbrændte Martins- kirke aldrig blev sat istand, da Kontoret savnede de dertil for- nødne Midler. Kirkegaarden laa senere længe aldeles vanrøgtet, indtil den blev indrettet paany til Benyttelse for Korskirkens Me- nighed, medens de tilbageværende Rester af Kirkens Mure anvend- tes til Opførelsen af en Almuefkole for den samme Menighed, som fik Navn af „Christi Krybbe“. Efter 1702 var Mai-iakirken den eneste Sognekirke for Kontoret. Søndenfor de tre Almenninger, der ved Vaagens nuværende syd- lige Afsiutning gjennemfkjære den bebyggede Del af Byen, under-
- –j-
“) J Kontorets Belmagtsdage havde det neppe nogen Skole – noget, som heller ikke var nødvendigt, da det kun bestod af voxne Mænd. En saadan blev ogsaa før-st knyttet til Kirken i 17’78, og virkede derefter, som det synes, med adskillig Nytte i flere Aar, indtil den i dette Aarhundrede kom t Forfald. Sagen og Foss, Bergens Befkrivelfe, S–447flg.
