375 endnu ikke var tilendebragt iSeptember 1704, da Gabel efter Kongens Befaling atter maatte forandre de tidligere fastsatte Regler for den nye Bebyggelse. Ifølge dette nye Aktstykke skulde Almen- ningerne saavelsom den ved samme Lejlighed paabudne „Kommu- nikationslinj e“, der skulde strække sig helt fra Frederiksberg til det lille Lungegaardsvand, i det hele kun have en Brede af 75 Alen, men nede ved Vaagen af 100 Alen, hvorhos man i Strandgaden og ellers i Byen „ester Evne og Formue“ kunde bygge af Sten eller Træ paa en eller to Etagers Højde. Projektet om en særskilt ny Gade mellem Vaaningshuse og Søboder paa Strand- siden med en Mur blev frafaldt, skjønt det dog forbi-des at have Ildsted i Pakhusene og i Almindelighed blev givet Tilhold om at vise Forsigtighed ved Anbringelsen af saadanne. Fremdeles blev det nu tilladt, at „Muren“ og det store Hus paa Nyalmenningen kunde blive staaende, dog paa den Betingelse, at der ikke blev an- bragt nogen Tilbygning udenpaa dem. Til disse forskjellige Be- stemmelser kom der endnu under 19 Mai 1705 en ny Resolution af Vicestatholderen, der gav flere detaljerede Regler for Bredden af Byens Almenninger og de med disse ligestillede Gader!). Vil man efter disse Reguleringer danne sig en nærmere Fore- stilling om Bergens Udseende i den første Halvdel af det forrige Aarhundrede, efterat de i 1702 nedbrændte Bygninger atter vare gjenopførte, kan man tænke sig at begynde en Vandring gjennem Byen ude fra Nordnes, hvor udenfor Nykirken de gamle Huse endnu stode til- bage. Man kunde maaske imellem dem endnu finde mange af de i den øvrige By forsvundne Røgstuer, ligesom de idet hele maa have været smaa og af et lidet anseeligt Ydre. Ogsaa Nykirkens Almenning var, ligesom selve Nykirken, bleven uskadt af Ilden, og blev saaledes heller ikke berørt af Reguleringen, som først be- gyndte noget længere inde, ved Nyalm enningen, hvis nordlige Side var bleven staaende 2). Dens Brede blev nu nederst ved Van- det 100 og længere oppe 75 Alen, hvilket dog senerehen blev noget indskrænket derved, at der blev opført et Hus paa en Del af den til Almenning udlagte Grund, ligesom der, som omtalt, blev givet en udtrykkelig Bestemmelse for, at det Stenhus, som fra gammel
–j.
s) Disse forskjellige Aktstykker ere trykte i N. Nieolaysens Norske Ma- gasin, Il, 406–421. 2) Nykirkens Fattigskole, Bethlehem, var paa den Tid endnu ikke til, da den først et opførti 1742, for en væsentlig Del ved Kjøbmand Mads Formanns Gave.
