350 hvorved det tilsigtedes at opnaa en nøjagtig Kontrol med Tienden af den Fisk, som blev erlagt paa de nordlandske Vær.!) Sandsynligvis har Bergens Nordlandshandel fra de ældste Tider for det meste været drevet paa den Maade, at Nordsarerne selv søgte derhen med sine Iægter, og at Varerne først ere blevne oplagte i Bergen, forinden de atter gik videre. I denne Handel er der i Tidens Løb neppe foregaaet nogen væsentlig Forandring, og naar det derfor bl. a. i den odenseiske Reces sorudsættes, at saa- vel Borgerne, som de kontorske Kjøbmænd skulde „besejle“ Landet, da har dette ikke kunnet stanse Nordlændingernes Rejser til Bergen, selv om disse derved ere blevne noget indskrænkede Efterhaanden gik derimod en stor Del af Nordlandshandelen over til de saakaldte Udliggere, hvorom der nedenfor nærmere vil blive talt, og som nu dels dreve selvstændig Handel paa Bergen, dels bleve Mellemmænd mellem Kjøbmændene og de nordlandske Bønder. Der-igjennem ind- traadte der imidlertid ikke nogen Forandring i det Afhængigheds- forhold, hvori disse befandt sig til Kontoret og de bergenske Kjøb- mænd, og forsaavidt Udliggerne bleve boende i Nordland, maa de selv inden kort Tid være blevne gjældbundne.2) Til en Tid havde ogsaa Throndhjem Ret til at deltageiNordlandshandelen; men denne har dog neppe været synderlig benyttet og synes desuden allerede at være bortfaldt i det 17de Aarhundrede, skjønt Throndhjem rig- tignok senere erholdt den samme Ret. Et lignende Fællesskab søgte ogsaa Bergenserne at opnaa med Hensyn til Handelen paa de saakaldte fire Sølehn, hvorunder i den Tids offieielle Sprog forstodes Romsdalen, Nordmøre, Fosen og Namdalen, der i Lehnstiden altid henhørte under Befalings- mandeu paa Throndhjems Gaard, medens de nordligere Distrikter paa samme Maade laa under Bergenhus. Allerede faa Aar efter Udfærdigelsen af den odenseiske Reces blev der fra Throndhjem ført Klager over, at Bergens Borgere søgte at trænge sig ind i Hand- elen paa de forskjellige Lehn, der vare henlagte til denne By. J -:–j-–j:j-– “) Norske Rigsregistranter, I, S. 348 flg. ’) Hvad her er udtalt, beror mest paa Formodningen da der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt Materiale til at danne sig et rigtigt Begreb om disse indviklede og dybt indgribende Forhold. Det sextende og syttende Aarhundredes indre Handelshistorie er for vort Fædrelands Vedkommende saa godt som nbearbejdet, og den, som ikke er specielt hjemme i dette F–ag, bevæger sig derfor her paa en meget usikker Grundvold. Dog synes den her i al Korthed fremsatte Opfatning at have Sandsynligheden for sig.
