344 følger udførlige Oplysninger om alt, hvad han vidste kunde være til nogen Nytte for Rigets Interesser med Hensyn til Forholdet til de tydske Kjøbmænd. At der ikke var Tale om noget Systemsk-ifte, viste sig ogsaa ved den samme Sommer i Odense afholdte Herredag, hvor Kongen og det danske Rigsraad forhandlede med Udsendinge fra de vendiske Stæder, og hvor under 25de Juli 1560 den saa- kaldte Odense Reces afsluttedes, et af de for Bergen vigtigste historiske Aktstykker.!) Ved denne, der siden betragtedes som Rette- snor for Forholdet mellem Kontoret og de norske Borgere, hævdede-s med megen Bestemthed Bergensernes Ret til Nordland-shandelen, ligesom ogsaa Kontoret blev erklæret for at være undergivet Kong- ens Højhedsret.2) Tillige indeholdt den mange andre Bestem- rnelser, bl. a. om de fremmede, ikke kontorske Kjøbmænd. Omtrent samtidig med Recessens Afslutning blev der ogsaa i Bergen af den nye Lehnsherre udkjæmpet en ny Tvist med Tydsk- erne. En Del af de fremmede Kjøbmænd havde nemlig i Henhold til, hvad de ellers havde tiltaget sig, negtet at betale den norske Krone Leding og Grundleje af de Huse, som de ejede paa andres eller Kronens Grund, hvilket under 23dc Juli 1560 – altsaa endnu, medens Kongen opholdt sig ved Herredagen i Odense – fremkaldte et Kongebrev om, at Erik Rosenkrans nærmere skulde undersøge Sagen.3) l Samtidig havde de ogsaa i Dreggen opsat en Del Sø- boder og Røgehuse, der laa saa nær ind under Slottet, at de regnedes for at være dette til „Trængsel og Forfang“, hvorfor man ønskede at faa dem fjærnet og foranledigede Udfærdigelsen af en lignende Befaling til Lehnsherren.4) Da derefter denne stred til at udføre, hvad der var ham paalagt, mødte han imidlertid en stærk Modstand fra Kontorets Side, men uden at det nyttede. Ikke en Gang den Bistand, som Raadet i Lübeck forsøgte at yde, var her til nogen Hjælp, uden forsaavidt som dettes Mellemkomst i Forening
- j-
- –jo
!) Originalen findes i det danske Gehejmearkiv (Hansestæderne No. 91), medens deri Rigsarkivet kun findes et Par Afskrifter, af hvilke den ene i 1876 er besørget af Hr. Translatør A. Larsen i’Kjøbenhavn. Re- cessen findes kun trykt fuldstændig i et eneste Værk, nemlig Hat-qvarc1i de„ju1“o co1nIr1e1–c-jj, k. I). 249 s8qv.; et Uddrag meddeles af Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 146 flg. 2) „Dergleichen soll der deutsche Kaufmann Kön. Maytt. Hoheit, Gericht, Gebot und Verbot in Sachen, so nicht in das Contor gehörig, und wie- der ihre Privilegien sein, unterworfen und gehorsam sein.“ s) Norske Rigsregistranter, l, S. 296 flg. “) Norske Rigsregistranter, I, S. 293,
