336 Legemer bleve i Almindelighed hængende i Galgen, som et adva- rende Exempel, indtil de raadnede af sig selv, og saaledes fik Dynnes, da han krøb op ad Stigen, se Legemerne af to hængte Tyve i den lavere Galge. Derimod synes der ved Henrettelser med Sværd ikke at have været noget i Vejen sor, at Legemet kunde blive udleveret til Familien og faa en anstændig Begravelse. Den Vanære, som fulgte med Tyvsforbrydelserne, ansaaes ikke da at være nogen nødvendig Følge af de Forbrydelser som bleve straffede paa denne Maade!). Under disse Forhold med de hyppige Henrettelser- blev Skarp- retteren en meget vigtig Person I Almindelighed kaldtes han „Mester“, hvilket igjen staar i Forbindelse med Navnet „Mester- mand“, hvorunder denne Funktionær hyppig forekommer. Bergen havde sin egen Skarpretter, der havde nok at bestille. De hørte altid til de mest foragtede Personer og bleve formodentlig i Al- mindelighed rekruterede af Forbryderne, i enkelte Tilfælde ogsaa af Taterne, et Folkesærd, som i Løbet af det sextende Aarhundrede var indkommet til Norge, hvor de snart synes at være blevne meget udbredte. I Bergen nævnes der første Gang i 1566 en Bande, hvis „Kaptejn“ kaldtes „Per Iude“. Den Per-iode, hvormed vi her beskjæftige os, var i Norge, som i det. øvrige Guropa, Overtroens gyldne Tid. Navnlig var det meget almindeligt, at gamle Kvinder bleve mistænkte for at drive hemmelige Kunster, og da der ikke plejede at være langt mellem Mistanke og Anklage, var det i saadanne Tilfælde ikke let for de mistænkte at undgaa Døden. Hexebaalene flammede derfor i Bergen ligesaa hyppig, som paa andre Steder, og Overtroen krævede her mange Offre, selv blandt de fornemste og mest anseede Kvinder Herluf Lauritssøns Hustru blev saaledes bragt i Fængsel paa Grund af en Anklage for Troldom, og da hun døde, hed det sig, at Fanden om Natten havde drejet Halsen om paa hende. Endog Biskop Anders Foss’s Hustru maatte finde sig i at indvikles i en Trolddomssag, og Absalon Pederssøns Enke blev i 1590 brændt paa Baalet.2) . “) Om Bergens ældre Retsforbold findes mange værdifulde Oplysninger i den ældste Dombog, der er bevaret fra denne By, som nu opbevares i Formandskabets Arkiv. Den omfatter Tidsrummet fra Juli 1592 til Maj 1594. Et Uddrag deraf er trykt af N. Nieolaysen i Norske Sam- linger (870) l, 221 flg. J Rigsarkivet findes en fuldstcendig Afslrift. 2) N. Nicolaysen i Norske Samlingen l, 525–54Z. Formodentlig er det ogsaa hende, som nævnes i Norske Magasin, I, 583. C
