321 kirken, forsaavidt der fremdeles har været noget tilovers af denne.1) Her blev der nu indrettet en Almenning, Nykirke-Almenningen, som skulde have en Bredde af 30 Alen, ligesom det bestemtes, at Grunden søndenfor Kirken indtil den Plads, som førte ned til Petanebryggen, skulde være ubebygget, hvorved man altsaa yder- ligere søgte at forøge Kirkens Sikkerhed mod Ildsfare. Jndenfor denne Almenning var der ingen lignende Plads, for- inden man kom til Muralmenningen, hvis Bredde nu forøgedes betydelig, til 54 Alen nede ved Søen og 603Xz Alen længere oppe, medens Muren fremdeles blev nsorandret, som den havde været før den sidste Ødelæggelse. Smørsalmenningen sik denne Gang ikke større Bredde end omtrent tyve Alen. Ogsaa for de forskjellige højere liggende Gader paa Strandsiden blev der nu fastsat, hvor brede de skulde være. Vaagsalmenningens Bredde blev fastsat til 64 Alen nede ved Søen, medens den længere oppe ikke skulde være bredere end 24 d. 30 Alen. Raadstue-Almenningen beholdt sin gamle Brede, dog saaledes, at der omkring Raadstuen skulde være et ubebygget Rum, 281y, d. 30 Alen bredt. Denne Regulering har maaske været mest indgribende i Strøget nordenfor Domkirken paa Vaagens østlige Side, hvor de forskjellige, hinanden krydsende Gader gav Byen et ganske andet Præg, end den havde paa Bryggen og langs med Strandsiden. Hvorledes den her oprindelig har seet ud, er vel omtrent umuligt at afgjøre, uagtet Gudernes Navne tildels skrive sig fra en meget fjærn Fortid. Her laa saaledes først den i det sextende og syttende Aarhundrede saa- kaldte Adelg ad e, der strakte sig fra den søndre Side af Brygge- spordens Almenning og fydover. Denne gik ogsaa under Navn af Skrædd erstræd et fra den Tid af, da de tydske Skræddere her havde sin Bedrift.2) I Nærheden af dette laa ogsaa det efter Sko- magerne opkaldte Skostræde, hvis ældste Beliggenhed dog ikke er ganske klar. Ved Regnleringen i 1625 omtales det saaledes, at det da saakaldte „gamle Skostræde“ strakte sig „fra Kongensgade kroget omkring hen mod Raadstue-Almenning,“ hvorfor det maa have svaret - “) Om Nykirkens ældste Forhold findes der i Rigsarkivet (Kancelliet, Gejst- ligheden, Pakke 7) en Del Oplysninger i en Skrivelse fra Rasmus Lau- ritssøn, dat. Kjøbenhavn 4 September 1634–. 2) Navnet „Adelgade“ eller „Algade“ er ikke noget nomon proprjum, men betyder simpelt hen en Hovedgade, altsaa ganske det samme som „Almen- ningsgaden“; der var den Benævnelse, som allerede i Middelalderen an- vendtes om Strandsidens Hovedgade. Saaledes kunde ogsaa de større Gader ved Baagens Sydende kaldes „Algader“ eller „Almenningsgader“. Mscr. Melsm Orm-n. 21
